Under ledelse af Ståle Solbakken udbyggede Byens Hold dominansen i dansk fodbold og markerede sig nu også som en stærk spiller på den europæiske scene.

Ståle gjorde Hans Backes arbejde færdigt og vandt guld efter sin første halvsæson som træner, og med fem mesterskaber på syv sæsoner havde F.C. København nu for alvor manifesteret sig som dansk fodbold nye tophold. Men man manglede stadig at præstere noget stort på den internationale scene – med al respekt for den nordiske Royal League-turnering, som blev vundet i både 2005 og 2006.
 
Mod storklubber som Lazio, Rangers FC og Hamburger SV havde det været lige ved og næsten i 00’erne, men en uforglemmelig august-aften i Amsterdam i 2006 smilede lykken til løverne. Med en 2-0-sejr over Ajax kvalificerede klubben sig for første gang nogensinde til Champions League-gruppespillet – og det var endda meget tæt på, at man gik videre fra gruppen.
 
Det var et stort skridt op ad trappen til ”next level”, men ingen turde dengang drømme om, at man siden ville kvalificere os til europæisk gruppespil hver eneste sæson på nær en enkelt svipser i 2015!
 
I den hjemlige liga blev sæsonen 07/08 lidt af en mellemsæson, hvor det ”kun” blev til bronzemedaljer. Men skabet blev hurtigt sat eftertrykkeligt på plads, da guldet kom hjem til Hovedstaden i både 08/09, 09/10 og 10/11!
 
Den sidste sæson 10/11, som også var Ståles sidste i denne omgang, gik endda over i historiebøgerne. Guldet blev sikret syv runder før sidste kamp, og forspringet til forfølgerne blev på hele 26 point (!). Desuden spillede løverne sig igen i Champions League-gruppespillet, hvor man ligesom i 2006 var ubesejrede på hjemmebane.

Efter en imponerende andenplads efter Barcelona var holdet for første gang klar til 1/8-finalerne i Champions League i februar, hvor Chelsea dog viste sig for stærke.
 
Men alt har en pris, og både trænerteamet og en række af de absolutte nøglespillere søgte nye græsgange efter den fantastiske sæson. En epoke var slut – og en ny kunne begynde.