F.C. København vandt guld i sin allerførste sæson – og var året efter kun 45 minutter fra at genvinde mesterskabet, men måtte nøjes med sølv.

Det kunne næsten ikke være begyndt bedre! Den nye københavnske storklub vandt sin første turneringskamp på klubbens fødselsdag den 1. juli 1992, og vandt senere på sommeren sin første turnering – TOTO Cup’en – og vigtigst af alt: Superliga-sæsonen 1992/93 med et dansk mesterskab!

Dermed fik man det første synlige bevis for, at overbygningen mellem B 1903 og KB ikke var nogen dårlig ide. B 1903 havde senest vundet mesterskabet i 1976 og siden taget tre sølv- og to bronzemedaljer. KB blev senest mestre i 1980, men rykkede ned to år efter og indledte en elevatortilværelse mellem de to bedste divisioner.

Sammenlægningen var naturligvis ikke hele forklaringen på mesterskabet. Truppen var stort set identisk med det stærke B 1903-mandskab, der sæsonen inden vandt sølv og bl.a. bankede Bayern München 6-2, og som i øvrigt havde hentet en håndfuld af de bedste KB-spillere et par år forinden.

Under ledelse af Benny Johansen og Keld Kristensen leverede holdet dog varen i FCK-trøjen og tabte kun en enkelt Superliga-kamp i hele efterårets grundspil, og i foråret blev guldet sikret i næstsidste runde med en 3-2-sejr på Brøndby Stadion.

Efter den første sæson rejste bærende kræfter som Pierre Larsen og Ivan Nielsen, og efteråret 1993 bød på mindre stabilitet og flere nederlag, men holdet holdt sig fremme i forårets slutspil. I et forrygende forår slog løverne de nærmeste rivaler fra Brøndby og Silkeborg i PARKEN med tilskuertal på omkring 25.000. Et imponerende fremmøde, der forekom helt uvirkeligt i forhold B 1903’s og KB’s opbakning i 80’erne og 90’erne.

På sidste spilledag kunne man selv sikre endnu et mesterskab, men en 2-1-føring i Odense blev sat over styr, og i stedet løb Silkeborg med guldet. Skuffelsen var stor, men guld og sølv i de første to leveår var absolut godkendt for Hovedstadens nye hold.