Fodboldvenner for livet: Mød Devran og Mehmet
Fodbold bringer mennesker sammen - nogle gange for livet. I samarbejde med Unibet ledte vi i efteråret efter nogle af de fodboldvenskaber og relationer, der er blevet skabt gennem fælles kærlighed til fodbold, Parken og F.C. København.
Vi modtog en lang række fanfortællinger fra mennesker, der har fundet hinanden på stadion midt i jubelbrøl, uforglemmelige øjeblikke eller smerten efter et nederlag. Fortællinger om venskaber, der er opstået på tribunen, i køen til boderne eller på udebane, og som i dag rækker langt ud over de 90 minutter.
Vi har fået lov til at dele den rørende historie om Devran og Mehmet, som mødte hinanden på Sektionen i Parken og i dag har et venskab gennem tykt og tyndt - både udenfor og inde på stadion. Få deres historie og se overraskelsen til dem i videoen herover.
Vind en VIP-oplevelse i Parken
Men historierne stopper ikke her! Vi åbner nu endnu engang op for, at du kan sende din fanfortælling ind til os. Så har du mødt din fodboldven for livet gennem F.C. København eller mangler du én at dele kampoplevelserne med? Så vil vi meget gerne høre din historie. Den bedste historie belønnes med en VIP-oplevelse på The Terrace inkl. middag på kampdag i Parken.
Del din historie med os via tilmeldingsformularen nederst i artiklen.
Sammen med Unibet ønsker vi fortsat at hylde fællesskabet, relationerne og de bånd, som opstår gennem fodbolden med Parken og F.C. København som det naturlige samlingspunkt.
Hvorfor vi gør det
Fodbold bringer mennesker sammen - nogle gange for livet. Men vi ved også, at der findes fans derude, som ikke har nogen at gå til kamp med. Med ’Fodboldvenner for livet’ ønsker vi at skabe nye relationer mellem mennesker, der deler kærligheden til F.C. København.
Fodbold er en stærk social katalysator, og Parken er et naturligt samlingspunkt. Derfor ønsker vi at bruge fodbolden til at fremme fællesskab og mindske følelsen af ensomhed. For i Parken står vi sammen. Også med dem vi endnu ikke kender.