Yoram Zague

F.C. København ophæver lejeaftalen med Yoram Zague

F.C. København ophæver nu lejeaftalen med 19-årige Yoram Zague, der kom til F.C. København i sommeren 2025 fra Paris Saint-Germain på en 1-årig lejeaftale med en købsoption. 

F.C. København besluttede tidligt i december ikke at gå videre med købsoptionen og informerede i den forbindelse Yoram Zague og hans bagland om beslutningen. Derfor var der også enighed om at finde en anden løsning for Zague, som kunne give ham mere spilletid.

“Vi har sammen med Yoram og PSG fundet en god løsning for Yoram,” siger F.C. Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen. 

“Det betyder, at vi nu ophæver hans aftale her i København, og Yoram kan derfor tage videre til en klub, som kan give ham mere spilletid, end tilfældet er her i F.C. København.”

Alle i F.C. København takker Yoram Zague for indsatsen og ønsker ham held og lykke fremover.