FCK, Pan Idræt og Gamechanger indgår samarbejde

F.C. København, adidas og Pan Idræt sætter fokus på inklusion i sportens verden

Copenhagen Pride 2023 er allerede godt i gang, og i F.C. København ønsker vi i samarbejde med adidas, at sætte yderligere fokus på inklusion og diversitet i fodbold, hvor der skal være plads til alle.

Fredag aften deltager medarbejdere fra F.C. København i Pride Cup på Dyrkøb i indre by, som er den årlige fodboldturnering under Pride-ugen arrangeret af vores samarbejdsklub Pan Idræt, som via fodbolden er med til at gøre opmærksom på, at sport er for alle.

Og netop den del er et vigtigt parameter for direktør i F.C. København Jacob Lauesen;

”Budskabet har ikke ændret sig siden vi sidste år lavede aftalen med Pan Idræt, og det er at sikre at dansk fodbold er for alle, og det skal vi selvfølgelig også selv være med til at gøre opmærksom på. Det gør vi blandt andet ved at skabe opmærksom på Pan Idræt og deres arbejde, men det store arbejde laves naturligvis i hverdagen ude i vores samarbejdsklubber sammen med Pan Idræt,” fortæller Jacob Lauesen.

Stor opbakning til arbejdet med inklusion i samarbejdsklubberne
Og netop samarbejdet med Pan Idræt, som er med ude i samarbejdsklubberne og holde foredrag omkring inklusion, har mødt stor opbakning fortæller Anders Hall Toft, leder for FCK Klubsamarbejdet.

“Pan Idræt er indbegrebet af inklusion, hvor alle har en stemme og sproget er nøglen til fællesskabet. Siden vi indgik samarbejdet, har Pan Idræt været ude i flere af vores samarbejdsklubber med oplæg til klubbernes trænere og ledere, hvilket de ligeledes har gjort internt på vores nuværende U15 årgang i FCK Talent, med målet om at styrke fællesskabet som en enhed, understøtte diversiteten, mangfoldighed og velkommenhed.”

Superliga-holdet trækker i pride-trøjer fra adidas
Når Superliga-holdet i aften, fredag, spiller på udebane mod Hvidovre IF vil spillerne iføre sig en ’Love Unites’ pre-match trøje fra adidas’ Pride-kollektion under opvarmningen til kampen. Det sker for at markere budskabet om, at der også i fodbold skal være plads til alle, samt for at hylde de mennesker, som arbejder for at fremme inklusion og mangfoldighed i fodboldens verden.

”Vi er glade for at vores partner adidas vil støtte op omkring dette, hvor de både stiller trøjer til rådighed, men også donere adidas produkter til Pan Idræt.  Vi ser det som en naturlig forlængelse, at vi også på Superliga-holdet gør en indsats for at sætte fokus på inklusion,” siger Jacob Lauesen.

Trøjerne kan købes i FCK Fanshop og overskuddet går til Pan Idræt
’Love Unites’ trøjen kan også købes i FCK Fanshop i et stærkt begrænset antal. F.C. København og adidas er samtidigt gået sammen om at donere 50.000 kroner – svarende til det forventede overskud fra trøjesalget.

Noget som formand i Pan Idræt, Christian Bigom, er glad for, da det vil være med til at hjælpe der yderligere arbejde for Pan Idræt.

”I Pan Idræt er vi rigtig glade for samarbejdet med FCK. Vi har en ambition om at skabe bedre plads til flere i idrættens verden og store klubber som FCK er en vigtig nøgle i det arbejde. Man kan sagtens være homoseksuel eller transkønnet og samtidig være glad for at gå til fodbold - derfor er vi også glade for at FCK og adidas støtter Pan Idræts arbejde, ikke kun i Pride-ugen, men hele året rundt," fortæller Christian Bigom. 

Yderligere 50.000 kr. i adidas produkter
Derudover vil adidas også give produkter til en værdi af 50.000 kr. til Pan Idræt, så de kan forsætte deres dedikerede arbejde med at fremme inklusion i dansk fodbold og styrke sportsklubben Pan Idræt.

”Den økonomiske håndsrækning fra adidas og F.C. København er vital for den fortsatte udvikling af Pan Idræt som klub og et markant bidrag til, at vi i højere grad kan dele af vores erfaringer med at skabe en inkluderende og sund klubkultur i fodbold og mange andre idrætsgrene,” slutter Christian Bigom, formand for Pan Idræt.

Du kan se og købe trøjen her