Sten Grytebust

Sten Grytebust udlejes til Vejle

F.C. København og Vejle Boldklub har indgået en aftale, der betyder, at Sten Grytebust frem til nytår er lejet ud til den jyske klub.

”Vi har et rigtigt stærkt keeperteam, men vi har også haft én for mange rent numerisk, så derfor giver det god mening for os, at Sten spiller efteråret for Vejle, hvor han har bedre muligheder for spilletid. Vi ønsker ham held og lykke i VB,” siger Peter Christiansen, der er sportsdirektør i FCK.

Efter udlejningen af Sten Grytebust råder F.C. København dermed over Kamil Grabara, Kalle Johnson og Johan Guadagno på målmandsposten i efteråret.

Den 31-årige nordmand er til dato noteret for 24 kampe for F.C. København.