Robert Skov i landsholdstrøjen

Robert Skov kan få A-landsholdsdebut

For første gang i karrieren er Superligaens topscorer, Robert Skov, udtaget til A-landsholdet.

Åge Hareide har således udtaget den 22-årige målmager til venskabskampen mod Kosovo den 21. marts i Pristina og EM-kvalifikationskampen på udebane mod Schweiz i Basel den 26. marts.

Robert Skov har de seneste sæsoner optrådt for U21-landsholdet, hvor det er blevet til 22 kampe og 11 mål.

Også Peter Ankersen er med blandt Åge Hareides foretrukne til truppen til de kommende kampe. 

På U21-landsholdet er Jonas Wind udtaget og kan få debut i deres to testkampe mod Belgien den 20. marts og Frankrig den 24. marts.

Stort tillykke til alle tre!

>> Find din plads til kampen mod Hobro i Telia Parken