Ingen slinger i guldvalsen
25/04 2011 20:00
Blomster til N'Doye - og hele holdet
Inden dagens opgør var der blomster til Dame N’Doye, der mod Lyngby rundede sin kamp nr. 100 for løverne, men som også pådrog sig en advarsel, der sendte ham i karantæne til dagens opgør mod Silkeborg. Og lad os da bare afsløre, at der på søndag er blomster til Oscar Wendt, som i dag spillede sin kamp nr. 200. Jyderne kom til PARKEN med en flot stribe på 8 kampe uden nederlag – og med en buket blomster til de nybagte danske mestre, som anfører Martin Ørskov overrakte inden kickoff.
Claudemir kunne have givet københavnerne en drømmestart efter bare fem minutter, men fra få meters afstand headede han et Bolaños-hjørne over mål. Det havde næsten også været for meget af det gode med to hovedstødsmål på 8 dage fra hans side… til gengæld kunne det måske have sparket festen i gang lidt tidligere - altså nede på banen, for uden for banen var der fest og glade dage på de velbesøgte tribuner lige fra Kenn Hansens første fløjt! Der blev i den grad sunget, hoppet, festet og klappet til den store guldmedalje, men vi har jo efterhånden også en hel del erfaring med at fejre den slags. Man KAN jo ikke få for meget af det gode!
Det veloplagte publikum blev dog vidner til en jævnbyrdig og ikke specielt tempofyldt 1. halvleg, hvor gæsterne absolut var pænt med i kampen, selv om de manglede faste folk som Jesper Bech, Henrik Tømrer Pedersen og Christopher Poulsen. Med lidt held og præcision havde de også været foran ved pausen. Men herom senere, for efter Claudemirs hovedstødschance skulle der gå rigtig lang tid, før der var optræk til noget, der bare lignede chancer – og det gjaldt i begge ender af banen.
En rodet omgang
Først efter 25 minutter var der tilløb til noget, da Oscar Wendt tog et godt ryk ind fra venstrekanten og nåede helt ind til kanten af feltet uden at blive antastet, hvorefter han trykkede af med højrefoden, men måtte se Lasse Heintze redde til hjørne. Kort efter hamrede Bolaños et frispark direkte mod mål, men det sad lige på Heinze, der parerede bolden langt op i luften og snuppede den, da den igen faldt ned i det tætbefolkede målfelt.
Lidt efter den halve time havde Johan Absalonsen – der for første gang var med i startopstillingen - en udmærket helflugter efter en god aktion af Grønkjær i højre side, men bolden gik desværre et stykke over mål. Den næste snes minutter bød på en rodet omgang fodbold, hvor gæsterne dog stille og roligt fik mere og mere boldbesiddelse, og det udmøntede sig fem minutter før pausen i halvlegens dramatiske højdepunkt.
Trippel-chance til Silkeborg
Med et præcist indlæg fandt Kasper Risgård en helt fri Christian Holst inde foran mål, og færingen firsttimede bolden hårdt og præcist, men Johan Wiland nåede mesterligt ned og afværge med en refleks-redning – for blot at se riposten gå lige ud til Kaimar Saag 2-3 meter fra mål, men den liggende keeper reagerede igen lynhurtigt og fik kastet sig og blokeret ved den ene stolpe – for blot at se endnu en ripost gå ud til Saag, som denne gang løftede bolden højt over den desperat sprællende Wiland. Men, desværre for Silkeborg, så højt, at den tog overliggeren og gik over mål!
Man troede næsten ikke sine egne øjne, for meget større får man dem altså ikke – og da Christian Holst tilmed nåede at sende et hovedstød lige forbi mål inden pausefløjtet, var det nok mestrene, der havde mest grund til at være tilfredse med, at det stadig stod 0-0.
Stigende københavnsk dominans efter pausen
Fem minutter efter pausen var det dog gæsternes tur til at glæde sig over de 0-0… da havde Claudemir nemlig igen indledt halvlegen med en pænt stor afbrænder. Bolaños sendte elegant Oscar Wendt til baglinien, men på hans flade tværpasning ramte brasilianeren desværre forbi, da han bare skulle sætte venstrefoden til bolden.
Det skulle dog vise sig at være et signal om, at københavnerne absolut ikke havde tænkt sig at Thorbjørn Holst skulle rejse hjem med et endnu større fuldskæg. Der var tydeligvis mere gejst og vilje over hele linien, og det resulterede i mere og mere boldbesiddelse mod et Silkeborg-hold, som lignede nogen, der ville være glade for at slippe af sted med 0-0.
Thomas Kristensen og César Santin afløste Absalonsen og Zohore efter et lille kvarters spil, og Nedre C forsøgte sig med en ”Der er kun én 22”-hymne, der måske kan gå hen og blive en klassiker en dag. Man skal jo starte et sted!
Santin blev kort efter pløjet ned af Jesper Mikkelsen i feltet uden nogen reaktion fra Kenn Hansen, der må have ment, at han spillede bolden regelret. Til gengæld kom det gule kort prompte frem lidt efter, da Thorbjørn Holst blev snydt af Grønkjær i venstre side og regulært hægtede ham bagfra, da han havde frit løb ind i feltet. På det efterfølgende frispark kom Claudemir igen højest og fik headet helt inde i det lille felt, men igen strøg bolden over mål.
Presset blev dog mere og mere markant, og især kom der mange gode raids langs højrekanten fra Pospech, der dog heller ikke havde specielt mange defensive problemer mod et Silkeborg-hold, der nu var meget sjældne gæster på løvernes banehalvdel. Netop Pospech fik en stor skudmulighed med 20 minutter igen, da han opsnappede bolden i feltet efter Santin var blevet tacklet, men i sidste øjeblik fik Holst blokeret til hjørne.
Claudemir åbnede scoringen
Og så, bedst som man sad og ventede på den ”planmæssige” scoring til mestrene, viste Silkeborg tænder i den anden ende. På et frispark oppe omkring midten ventede alle et indlæg i feltet, men Jesper Mikkelsen slog den i stedet fladt frem i feltet til Martin Ørnskov, der stod temmelig fri, men først måtte vende rundt om sig selv for at komme på skudhold, og i mellemtiden kom en opmærksom Zanka glidende og fik tacklet ham.
Men så kom den ”planmæssige” scoring også – med knap et kvarter igen. Thomas Kristensen sendte Pospech godt af sted i højre side, han strøg til baglinien og lagde bolden fladt tilbage – men ingen var rigtig med i feltet, så Oscar Wendt kunne samle op og med godt overblik spille Claudemir i venstre side, og han havde tid og plads til at udplacere Heinze med en følt inderside, så bolden strøg i nettet i den fjerneste ende af målet.
På det tidspunkt stod Mikael Antonsson ellers klar til at komme ind, eftersom Ståle planlagde at gå over til at spille 3-4-3, men det blev der ikke behov for, så den svenske stopper måtte tage overtrækstrøjen på igen og lunte ud og fortsætte sin opvarmning.
Silkeborg var nærgående igen, da Christian Holst kom til baglinien i venstre side og slog et giftigt indlæg tæt under mål og forbi Wiland, men Jos Hooiveld viste stor koldblodighed, da han en meter fra målstregen ekspederede den over eget mål.
Mønster-angreb førte til Bolaños' 2-0-mål
Gæsterne kom således ganske fint igen efter scoringen, men seks minutter før tid satte mestrene tingene definitivt på plads med en Bolaños-scoring, hvis optakt fortjener en nærmere gennemgang, for det var lige efter den dér ”Fodboldens ABC”, som alle taler om:
Oscar Wendt erobrede bolden ned i venstre hjørne, spillede op langs kanten til Claudemir, der spillede 1-2 med Kvist og fandt Grønkjær omkring midterlinien. Han lagde den videre til TK, der straks sendte Pospech af sted i højre side, og han sprintede til baglinien og slog et indlæg, der via en forsvarer tog den fjerneste opstander – og bolden sprang lige ud til Bolaños, der enkelt kunne hamre den ind. OK, den sidste detalje med stolpen står måske ikke i ABC’en, men man ved det ikke med sikkerhed…
2-0 kunne være blevet 3-0 i overtiden, da endnu et fornemt opspil resulterede i endnu et Pospech-indlæg, men Santins hovedstød gik samme vej som hans landsmands i dag - lige over mål. Det tilgiver man dem dog gerne, når man lige har hentet sin 10. hjemmesejr i træk og stadig fører ligaen med eventyrlige 26 point foran de nærmeste forfølgere – selv om den betegnelse for længst har mistet sin relevans!
Inden dagens opgør var der blomster til Dame N’Doye, der mod Lyngby rundede sin kamp nr. 100 for løverne, men som også pådrog sig en advarsel, der sendte ham i karantæne til dagens opgør mod Silkeborg. Og lad os da bare afsløre, at der på søndag er blomster til Oscar Wendt, som i dag spillede sin kamp nr. 200. Jyderne kom til PARKEN med en flot stribe på 8 kampe uden nederlag – og med en buket blomster til de nybagte danske mestre, som anfører Martin Ørskov overrakte inden kickoff.
Claudemir kunne have givet københavnerne en drømmestart efter bare fem minutter, men fra få meters afstand headede han et Bolaños-hjørne over mål. Det havde næsten også været for meget af det gode med to hovedstødsmål på 8 dage fra hans side… til gengæld kunne det måske have sparket festen i gang lidt tidligere - altså nede på banen, for uden for banen var der fest og glade dage på de velbesøgte tribuner lige fra Kenn Hansens første fløjt! Der blev i den grad sunget, hoppet, festet og klappet til den store guldmedalje, men vi har jo efterhånden også en hel del erfaring med at fejre den slags. Man KAN jo ikke få for meget af det gode!
Det veloplagte publikum blev dog vidner til en jævnbyrdig og ikke specielt tempofyldt 1. halvleg, hvor gæsterne absolut var pænt med i kampen, selv om de manglede faste folk som Jesper Bech, Henrik Tømrer Pedersen og Christopher Poulsen. Med lidt held og præcision havde de også været foran ved pausen. Men herom senere, for efter Claudemirs hovedstødschance skulle der gå rigtig lang tid, før der var optræk til noget, der bare lignede chancer – og det gjaldt i begge ender af banen.
En rodet omgang
Først efter 25 minutter var der tilløb til noget, da Oscar Wendt tog et godt ryk ind fra venstrekanten og nåede helt ind til kanten af feltet uden at blive antastet, hvorefter han trykkede af med højrefoden, men måtte se Lasse Heintze redde til hjørne. Kort efter hamrede Bolaños et frispark direkte mod mål, men det sad lige på Heinze, der parerede bolden langt op i luften og snuppede den, da den igen faldt ned i det tætbefolkede målfelt.
Lidt efter den halve time havde Johan Absalonsen – der for første gang var med i startopstillingen - en udmærket helflugter efter en god aktion af Grønkjær i højre side, men bolden gik desværre et stykke over mål. Den næste snes minutter bød på en rodet omgang fodbold, hvor gæsterne dog stille og roligt fik mere og mere boldbesiddelse, og det udmøntede sig fem minutter før pausen i halvlegens dramatiske højdepunkt.
Trippel-chance til Silkeborg
Med et præcist indlæg fandt Kasper Risgård en helt fri Christian Holst inde foran mål, og færingen firsttimede bolden hårdt og præcist, men Johan Wiland nåede mesterligt ned og afværge med en refleks-redning – for blot at se riposten gå lige ud til Kaimar Saag 2-3 meter fra mål, men den liggende keeper reagerede igen lynhurtigt og fik kastet sig og blokeret ved den ene stolpe – for blot at se endnu en ripost gå ud til Saag, som denne gang løftede bolden højt over den desperat sprællende Wiland. Men, desværre for Silkeborg, så højt, at den tog overliggeren og gik over mål!
Man troede næsten ikke sine egne øjne, for meget større får man dem altså ikke – og da Christian Holst tilmed nåede at sende et hovedstød lige forbi mål inden pausefløjtet, var det nok mestrene, der havde mest grund til at være tilfredse med, at det stadig stod 0-0.
Stigende københavnsk dominans efter pausen
Fem minutter efter pausen var det dog gæsternes tur til at glæde sig over de 0-0… da havde Claudemir nemlig igen indledt halvlegen med en pænt stor afbrænder. Bolaños sendte elegant Oscar Wendt til baglinien, men på hans flade tværpasning ramte brasilianeren desværre forbi, da han bare skulle sætte venstrefoden til bolden.
Det skulle dog vise sig at være et signal om, at københavnerne absolut ikke havde tænkt sig at Thorbjørn Holst skulle rejse hjem med et endnu større fuldskæg. Der var tydeligvis mere gejst og vilje over hele linien, og det resulterede i mere og mere boldbesiddelse mod et Silkeborg-hold, som lignede nogen, der ville være glade for at slippe af sted med 0-0.
Thomas Kristensen og César Santin afløste Absalonsen og Zohore efter et lille kvarters spil, og Nedre C forsøgte sig med en ”Der er kun én 22”-hymne, der måske kan gå hen og blive en klassiker en dag. Man skal jo starte et sted!
Santin blev kort efter pløjet ned af Jesper Mikkelsen i feltet uden nogen reaktion fra Kenn Hansen, der må have ment, at han spillede bolden regelret. Til gengæld kom det gule kort prompte frem lidt efter, da Thorbjørn Holst blev snydt af Grønkjær i venstre side og regulært hægtede ham bagfra, da han havde frit løb ind i feltet. På det efterfølgende frispark kom Claudemir igen højest og fik headet helt inde i det lille felt, men igen strøg bolden over mål.
Presset blev dog mere og mere markant, og især kom der mange gode raids langs højrekanten fra Pospech, der dog heller ikke havde specielt mange defensive problemer mod et Silkeborg-hold, der nu var meget sjældne gæster på løvernes banehalvdel. Netop Pospech fik en stor skudmulighed med 20 minutter igen, da han opsnappede bolden i feltet efter Santin var blevet tacklet, men i sidste øjeblik fik Holst blokeret til hjørne.
Claudemir åbnede scoringen
Og så, bedst som man sad og ventede på den ”planmæssige” scoring til mestrene, viste Silkeborg tænder i den anden ende. På et frispark oppe omkring midten ventede alle et indlæg i feltet, men Jesper Mikkelsen slog den i stedet fladt frem i feltet til Martin Ørnskov, der stod temmelig fri, men først måtte vende rundt om sig selv for at komme på skudhold, og i mellemtiden kom en opmærksom Zanka glidende og fik tacklet ham.
Men så kom den ”planmæssige” scoring også – med knap et kvarter igen. Thomas Kristensen sendte Pospech godt af sted i højre side, han strøg til baglinien og lagde bolden fladt tilbage – men ingen var rigtig med i feltet, så Oscar Wendt kunne samle op og med godt overblik spille Claudemir i venstre side, og han havde tid og plads til at udplacere Heinze med en følt inderside, så bolden strøg i nettet i den fjerneste ende af målet.
På det tidspunkt stod Mikael Antonsson ellers klar til at komme ind, eftersom Ståle planlagde at gå over til at spille 3-4-3, men det blev der ikke behov for, så den svenske stopper måtte tage overtrækstrøjen på igen og lunte ud og fortsætte sin opvarmning.
Silkeborg var nærgående igen, da Christian Holst kom til baglinien i venstre side og slog et giftigt indlæg tæt under mål og forbi Wiland, men Jos Hooiveld viste stor koldblodighed, da han en meter fra målstregen ekspederede den over eget mål.
Mønster-angreb førte til Bolaños' 2-0-mål
Gæsterne kom således ganske fint igen efter scoringen, men seks minutter før tid satte mestrene tingene definitivt på plads med en Bolaños-scoring, hvis optakt fortjener en nærmere gennemgang, for det var lige efter den dér ”Fodboldens ABC”, som alle taler om:
Oscar Wendt erobrede bolden ned i venstre hjørne, spillede op langs kanten til Claudemir, der spillede 1-2 med Kvist og fandt Grønkjær omkring midterlinien. Han lagde den videre til TK, der straks sendte Pospech af sted i højre side, og han sprintede til baglinien og slog et indlæg, der via en forsvarer tog den fjerneste opstander – og bolden sprang lige ud til Bolaños, der enkelt kunne hamre den ind. OK, den sidste detalje med stolpen står måske ikke i ABC’en, men man ved det ikke med sikkerhed…
2-0 kunne være blevet 3-0 i overtiden, da endnu et fornemt opspil resulterede i endnu et Pospech-indlæg, men Santins hovedstød gik samme vej som hans landsmands i dag - lige over mål. Det tilgiver man dem dog gerne, når man lige har hentet sin 10. hjemmesejr i træk og stadig fører ligaen med eventyrlige 26 point foran de nærmeste forfølgere – selv om den betegnelse for længst har mistet sin relevans!