Carlos Zeca

Unisport bliver Official Retail Partner for F.C. København

Skandinaviens bedste fodboldshop, Unisport, og F.C. København indgår nyt partnerskab, der gør Unisport til Official Retail Partner for Løverne.
 
Det nye samarbejde er en del af FCKs aftale med adidas, og den betyder blandt andet, at der fra den kommende weekend vil være en fast FCK-installation i Unisports fysiske butik på Vimmelskaftet.

Allerede fra fredag den 11. september kan man i butikken se og købe den nye hjemmebanetrøje til Byens Hold - og se en installation dedikeret til denne.
 
Derudover kommer Unisport til at samarbejde med den sportslige og kommercielle sektor, hvor vi kan bruge hinandens styrker til at få endnu mere succes.
 
FCK: En god partner på flere niveauer
”Unisport bliver en god samarbejdspartner for os på flere niveauer,"  siger Martin Nøhr, der er Store Manager i FCK-Fanshop.

"Først og fremmest vil de sammen med adidas være en stærk sparringspartner omkring kampagner, produktudvikling og eksekvering. Vi glæder os også over, at der fra weekenden vil være en helt ny og fast F.C. København installation i deres fysiske butik på Vimmelskaftet, som giver os endnu mere synlighed og tilstedeværelse i byen."

"Samtidig får de også en vigtig funktion for vores fodboldafdeling, som de vil bistå med leveringer, hvis der opstår ekstra behov. Vi glæder os meget til samarbejdet,” siger Martin Nøhr.
 
adidas: Unisport er en vigtig partner
“Vi er meget stolte over at fortsætte vores succesfulde og langvarige partnerskab med F.C. København," udtaler Krystof Mejstrik, GM adidas Nordics.

"Unisport er en vigtig partner på denne rejse. Unisport er en stærk Fodbold retailer med best in class digitale egenskaber, og vi ser frem til sammen at kunne interagere med klubben og fans af byens hold.”

Unisport: Samarbejdet åbner op for fantastiske muligheder
"F.C. København er Skandinaviens mest succesrige fodboldklub i nyere tid," siger Michael Burk, CEO hos Unisport.

"Derfor er vi også utrolig stolte over, at kunne kalde os for klubbens officielle retail partner. Det strategiske samarbejde åbner op for fantastiske muligheder, hvor begge parter kan udnytte hinandens styrker.”
 
“At Skandinaviens mest succesrige fodbold-retailer og Skandinaviens mest succesrige fodboldklub i nyere tid indgår et samarbejde er endnu et vigtigt initiativ, som understøtter vores vision om at gøre fodbolddrømme til virkelighed."