Ståle Solbakken

Ståle: Imponeret af indsatsen - mange lykkedes med meget

"Jeg er vældig imponeret af drengenes indsats i dag," sagde Ståle efter aftenens velfortjente 4-1-sejr i Lyngby.

"Vi skabte mange chancer og skulle selvfølgelig have afgjort det, inden de kom på 1-1, men vi kom stærkt tilbage og satte tingene på plads. Jeg er meget tilfreds med den måde, vi gennemfører kampen på."

"Selvfølgelig kan vi godt holde det høje tempo i endnu længere perioder, så alle har det ikke helt i benene endnu, så vi skal hjem og bruge de kommende træningsuger godt."

"I dag spiller vi også med en 18- og 19-årig i angrebet, og selv det lykkedes bedre for Mo i dag, så holder de forsvaret beskæftiget. Stage og Pep Biel er meget forskellige typer på kanterne, men de bidrager hver især med mange gode ting, så vi havde en god kombination i holdet i dag."

Alle journalister ville selvfølgelig også høre Ståles syn på, at vi i aften hentede tre point ind på FC Midtjylland, der tabte hjemme til AC Horsens.

"Det tænker jeg ikke over, der er stadig meget stor afstand, selv om den nu blev lidt mindre, men den skal være væsentligt kortere, før det er et tema for mig," sluttede Ståle, mens sommersolen gik ned over Lyngby Stadion.