Lukas Lerager

Spillerreaktioner: Hvor var det en fed kamp!

Rasmus Falk
”Det var en vild kamp, masser af intensitet og kulisserne er jo med til at skabe denne kamp. Det var en kamp mellem to godt spillende hold og to hold der ville vinde, og i det hele taget synes jeg, at dansk fodbold har et rigtig højt niveau. Det kan godt være, at pointgennemsnittet ikke er så højt, men det er jo også fordi, at det ikke kun er topholdene der er gode. AGF har gjort det godt, Randers har gjort det godt, så i det hele taget fedt med en Superliga med et højt niveau – og nu får vi også to gode hold op fra 1. division. 

På mange måder er det vildt at tænke på, at vi stadig er med i topkampen i denne sæson, men lige nu spiller vi god fodbold, og det gør, at vi er fortrøstningsfulde, både før den sidste kamp og før næste sæson. Jeg ville da ønske, at det var os der var i førersædet – men det er da helt sikkert ikke rart for de førende, at vi nu kommer buldrende bagfra. Vi bliver bedre og bedre med tiden, og vi er sultne efter at vise, hvad vi kan – og derfor har det også været dejligt at slå Brøndby IF og FC Midtjylland i de seneste to kampe.

En stor tak til vores fans. de skabte som sagt en fantastisk kulisse, det var imponerende og det giver og en masse energi, og det smitter af på vores spil. Når man har spillet så mange kampe uden tilskuere, så føles det jo som om, at det var 40.000 tilskuere her til aften, og det er fedt for alle.”


Jonas Wind
”Det var en underholdende kamp, det var nervepirrende – men hvor var det en fed kamp! Det var en kæmpe forløsning da vi kom foran, og så var det dejligt at have Mo tilbage og afgøre kampen. Men en vild 1. halvleg, vi førte 1-0, pludselig var vi bagud, kom på 2-2 og var så lige ved at komme på 3-2, men det har helt sikkert været fedt at se på udefra. 

Men vi troede på det hele vejen, og fik et kæmpe boost af vores fans. Det giver energi og vi har spillet nogle gode kampe med fans tilbage – og har scoret mange mål. Nu må vi håbe, at de øvrige resultater går vores vej, men vi skal selvfølgelig selv vinde vores kamp på mandag. Men dejligt at vi fik slået FC Midtjylland – og så var det i mine øje også en fuldt fortjent sejr.”


Lukas Lerager
Den her atmosfære i aften, den var jo fantastisk – og så var det dejligt, at vi fik revancheret vores seneste nederlag derover, hvor vi jo blev spillet ud af brættet. Vi viste en fantastisk mentalitet i dag, vi stod sammen – og selvom vi kom bagud, fik vi det vendt – og her skal vores fans have en stor tak. De har virkelig giver os en fantastisk rygstød. Vi tror stadig på, at vi kan gå hele vejen.

Vi havde snakket om, at vi ville være det bedste hold i slutspillet, og hvis man får sammensat en rigtig god stime, kan mange ting ske. Ingen tvivl om, at det lige nu også er ærgerligt, at vi fx mangler to point fra FCN-kampen.  

Vi viste god moral i dag, vi spillede på et rigtig højt niveau – og nu tager vi til Randers og slår dem på mandag!