Jubel efter scoring

Reaktioner fra Bøving, Haarbo og Boilesen

William Bøving
”Jeg synes, vi spiller en fremragende kamp i aften, og det betyder også rigtig meget, at vi vinder gruppen, så vi kan springe den første knald-eller-fald-runde over.”

”Vi fik to tidlige mål og satte os fuldstændig på kampen, og vi spillede bolden godt rundt og holdet dem næsten helt fra chancer, så en god præstation fra vores side.”

”Sådan en kamp er også megagod erfaring for os unge. De kan godt være svære, for man skal jo stadig lave et resultat, men det lykkedes godt i dag.”

”Regnvejret var kun godt for os, for det gav os en glattere og hurtigere bane, men det har ikke været så sjovt for fansene. Derfor var det også dejligt, at vi kunne give dem en sejr i aften.”

Daniel Haarbo
”Det var et stolt øjeblik for mig at løbe på banen til debut! Det er jo en stor drøm, der går i opfyldelse, og så endda lige efter at jeg har forlænget min kontrakt.”

”Det handler jo om at få nogle gode oplevelser, og det fik jeg virkelig i dag. En oplevelse, jeg aldrig vil glemme. Og så føltes det jo næsten som at være på hjemmebane med alle de fans, der støttede os hernede, det var fedt at mærke!”

Nicolai Boilesen
”Det gik jo, som det skulle. Vi fik en tidlig føring og var i fuld kontrol gennem hele kampen, men vi ville da gerne have lavet de fire mål allerede før pausen, og vi havde jo chancerne til det."

"Men vi ordnede det i 2. halvleg, og det var fint, at jeg og et par andre kunne blive sparet lidt. De unge fik også i dag masser af værdifuld spilletid og gjorde det rigtig godt hernede, så vi kan kun være tilfredse.”

”Det eneste, der pressede os lidt efter kampen var, at jeg blev udtaget til dopingprøve, men heldigvis fik jeg klaret det hurtigt. Vi skulle jo gerne med flyveren hjem, inden lufthavnen lukker…”