Billet til F.C. Københavns kvindeholds første kamp i Parken

Over 13.000 fans har hentet billet til løvindernes sæsonafslutning i Parken

Der er allerede nu trukket over 13.000 billetter til kvindernes sæsonafslutning i Parken søndag den 8. juni mod Næstved HG.

Den store opbakning til F.C. Københavns løvinder er til at tage og føle på. Mere end 13.000 fans har nu hentet billet til den store festdag i Parken, hvor kvindernes oprykning til 1. division også skal fejres med et brag.

Der er gratis adgang, og du skal blot trække en billet på billet.fck.dk på forhånd.

Allerede et kvarter efter tirsdagens offentliggørelse af kampen var der trukket 500 billetter, og inden aftenen var omme, rundede tallet 2.500. En helt fantastisk opbakning, der leder tankerne hen på nye tilskuerrekorder for dansk kvindefodbold, og her er i weekenden rundede antallet af billetter altså 13.000, selv om der stadig er 4 uger til den historiske kamp i Parken.

En begivenhed, som folder sig ud i et stærkt samarbejde med løvindernes Main Partnere, Andel, adidas, Carlsberg, Codan og Audi.

Skynd dig at hente billet til dig selv og familien til kampen søndag den 8. juni kl. 16.00. Vi glæder os til at se dig i Parken til endnu en historisk dag!

Stort udvalg i Fanshoppen
Du kan stadig også nå at sikre dig kvindernes historiske trøje fra den første sæson. Fanshoppen har også en masse andet lækkert tøj på hylderne fra vores FCK x Planet Nusa-kollektion.