Kampreferat: Livsvigtigt point

De to hold
Stephan stod i stedet for Joronen, og ellers stillede vi samme hold, som vandt DERBY i søndags. Slavia manglede to af deres sædvanlige forsvarere, Coufal og Kudela, og i stedet spillede Frydrych, der mest har været indskiftningsspiller, og Deli, der først for nylig kom tilbage fra en skade. 10’eren Hušbauer var heller ikke helt klar og startede på bænken, og Olayinka var ny forward i forhold til den første kamp, efter han også var skadet en måneds tid i efteråret.

God københavnsk start
Slavia kom ikke blæsende med 120 i timen, og de første ti minutter kneb det for dem at få deres spil i gang, mens vi stod fornuftigt på banen og greb det fornuftigt an, som man nu skal på en svær udebane.

Efter ti minutters tid tog de et hurtigt indkast til baglinjen, men fik ikke ram på indlægget ind foran mål. Kort efter satte vi et glimrende angreb op i venstre side, men på Boilesens indlæg lavede N’Doye frispark på Boli, inden han selv gik omkuld og spejdede forgæves efter et straffe.

Efter små tyve minutter faldt det, der blev kampens mest nærgående forsøg, da Frydrych trak ind fra højre og afsluttede med venstre. Bolden strejfede lige ydersiden af stolpen, men Stephan var derude for en sikkerheds skyld.

Svært at fastholde på deres halvdel
Vi var ikke hyppige gæster på deres halvdel, men heller ikke uden muligheder for at sætte noget op. Men det løb for hurtigt ud i sandet, og angriberne blev aldrig rigtigt sat i scene og fik heller ikke selv holdt fast i de lange bolde, der blev slået op til dem.

Slavias offensiv blev dog heller ikke til meget, og bortset fra et par ufarlige langskud, havde Stephan ikke meget at lave. Lidt efter den halve time måtte Boilesen udgå med noget, han efter kampen mente var en forstrækning, da pressen spurgte ham til årsagen. Pierre Bengtsson kom ind og sørgede for, at vi stadig stod en bundsolid defensiv.

Frem mod slutningen af halvlegen var det en temmelig rodet og uskøn affære med mange boldtab fra begge sider, men vi sluttede bedst af – og Ankersen havde et udmærket langskud med venstre, som dog gik et par meter forbi Slavia-målet, hvor Kolar også havde en stille dag på kontoret.

En rodet affære
Straks i 2. halvleg stødte Vavro hårdt ind i Zeca, da han prøvede at cleare et indlæg i vores felt, men heldigvis kunne de begge rejse sig og fortsætte. Knubs og skrammer sørgede tjekkerne dog også for med et par hårde frispark på Skov og Falk, men så kom kortet også op af den finske dommerlomme, og det dæmpede temperamenterne.

Spillet var stadig en rodet affære, men Ståle forsøgte at rokere fra bænken, da Skov begyndte at vise træthedstegn: Thomsen kom ind på midten, og Zeca gik ud på kanten.

Først da vi havde passeret midten af 2. halvleg kom Slavia frem til noget, der lignede chancer. Først gled frontløberen Olayinka dog, da backen Boril slog et fladt indlæg ind foran, og med tyve minutter igen fik de deres vel nok største chance. En halv meter på den "rigtige" side af feltet, havde Bjelland armen for højt oppe på en bold, der tilfældigt strøg forbi hans modstander, men både muren og Stephan stod hvor de skulle, da Stoch prøvede at placere bolden i det lange hjørne.

Hårdt arbejde blev belønnet
Efterhånden pressede tjekkerne mere og mere, og med ti minutter igen blev Falk afløst af Jonas Wind, der trak i arbejdshandskerne og overtog venstrekanten. Og arbejdet blev der over hele linjen i resten af kampen, hvor vi nok var mere på hælene end på toppen. Men Slavia kunne ikke nedbryde vores organisation og komme til chancer, så selv om det var nervøst helt ind i overtiden, så dansede bolden aldrig på vores målstreg.

Et nederlag havde været katastrofalt i forhold til avancement, mens en sejr... ja, det havde jo krævet mindst én afslutning inden for målrammen, og det havde vi ikke i aften. På den baggrund kan vi være godt tilfredse med resultatet. Det er ikke 0-0 i Prag, der presser os, men 0-1 i Telia Parken. Til gengæld havde vi jo marginalerne i Bordeaux og kan stadig afgøre det selv ved med sejre ude mod  Zenit og hjemme mod Brodeaux.

Det bliver en svær nød at knække – men det var Atalanta også!