Kampreferat: FCK vs. Mol

Hjemmeholdet lagde stærkt fra land
Johan Wiland var blevet sin skade kvit, men Ariël Jacobs valgte alligevel at lade ham indlede på bænken og give Kim Christensen chancen for hans første internationale opgave for løverne. Eneste ændring i forhold til Nordsjælland-kampen var derfor, at Bolaños var med igen på bekostning af Delaney, og så var udgangsformationen i øvrigt den normale 4-4-2 med Nicolai Jørgensen på venstrekanten og ”kun” Santin og Cornelius fremme. Molde, der nærmest stillede op i 4-1-4-1, havde både Pape Paté Diouf og gode, ”gamle” Magne Hoseth med på holdet.

Hjemmeholdet lagde godt ud, mens nordmændene holdt sig meget tilbage på banen, som man oftest gør, når man er på udebane i europæisk sammenhæng. Man skal dog huske, at de ikke tabte på udebane mod Basel og Heerenveen i kvalifikationen, men som tiden gik kunne det godt undre lidt, for de virkede underligt tamme og rådvilde og gav københavnerne god plads til kombinationsspillet.

Det udnyttede den nybagte old boys-spiller, Lars Jacobsen, allerede efter 6 minutters spil, da han var tæt på at give sig selv et mål i 33 års-fødselsdagsgave, men efter en kvik 1-2- kombination med Bolaños hamrede han bolden tæt forbi den ene opstander.

Det ene gode angreb efter det andet skyllede ned mod Molde-målet, nogle farligere end andre, men der blev lagt rigtig godt tryk på gæsterne, og et af de rigtigt gode opspil var efter 13 minutter ved at resultere i et hovedstødsmål af Cornelius, men han pandede bolden over mål efter at Claudemir havde driblet sig fri og sendt Bengtsson til baglinjen, så han kunne slå et af sine præcise indlæg i feltet.

Konklusionen efter det første kvarter var total dansk dominans, og det fortsatte også i det næste kvarters tid, hvor nordmændene konstant var et skridt bagefter – eller også var hjemmeholdet bare et skridt foran…

OK, Davy Angan havde et enkelt farligt forsøg efte 17 minutter, der strøg tæt forbi mål, men det var helt efter bogen, da Claudemir bragte hjemmeholdet foran tre minutter senere. Igen kombinerede Bolaños og Lars godt i højre side, og sidstnævntes indlæg blev i første omgang afværget, mens Santin tumlede ind i målet efter noget, der lignede et skub i ryggen.

Claudemir bragte løverne foran
Claudemir opfangede bolden uden for feltet, og mens Santin rejste sig inde på stregen, sparkede han den i nettet med et følt inderside-spark tæt op af den ene stolpe – og tæt op af Santin, der egentlig stod i offside-position, men den finske dommer Antti Munikka vurderede, at brasilianeren ikke havde indflydelse havde på spillet. Strengt taget stod han også bag keeper Esben Bugge Petersen, der slet ikke forsøgte at gå efter bolden, så vi hælder til, at det var korrekt dømt. Anyhow, 1-0 var en kendsgerning.

Få minutter efter var en forrygende kontra tæt på at resultere i 2-0-målet, da Nicolai Jørgensen spillede på tværs af feltet til en fremstormende Pierre Bengtsson, men en forsvarede nåede i allersidste øjeblik ned og afværge, inden han kunne sparke bolden i kassen. Lidt efter måtte Nicolai forlade banen med problemer med den ene læg, og i stedet kom Martin Vingaard på banen.

Omkring den halve time havde Cornelius et listigt hovedstød, der sneg sig lige forbi, men siden dalede kvaliteten af københavnernes spil lige pludselig, så Molde kom mere og mere med det sidste kvarter. Måske var man lullet i søvn af den nærmest totale mangel på seriøs modstand, men så dårligt et hold er Molde altså ikke. Heller ikke selv om Magne Hoseth måtte udgå med en skade fem minutter før pausen, hvorefter han i øvrigt fik et langt og varmt bifald fra fansene, der ikke har glemt den sæson, hvor den sympatiske nordmand optrådte i den hvide FCK-trøje.

Men det blev en anden eks-FCK’er, Pape Paté Diouf, der stjal billedet, da han i dommerens overtid satte indersiden på et indlæg fra Jo Inge Berget og noget ufortjent bragte balance i regnskabet.

Molde pludselig med i kampen igen
Efter pausen, hvor Ariël Jacobs senere afslørede at han sagtens kunne have udskiftet adskillige spillere, fik hjemmeholdet ikke for alvor fat i spillet, og spillet blev for stillestående og med flere dumme boldtab gav man nordmændene lidt for mange kontramuligheder, som de dog ikke formåede at udnytte. Men måske havde de udnyttet det straffe, som de strengt taget skulle have haft, da Lars Jacobsen havde hånd på bolden i feltet efter en løbeduel med Pape Pate Diouf, men de finske opmænd gav ikke nordmændene muligheden.

Efter en times tid fik Molde dog bolden i nettet, men Angan var forinden vinket offside. Lidt efter skar indskiftede Hussain gennem feltet og fik en god afslutningsmulighed, som Kim Christensen dog snuppede med en fodparade, og det var ved at udvikle sig til en temmelig åben og lige kamp, som på ingen måde afspejlede den første halve times københavnske dominans.

Igor satte tempo, og Cornelius slog til igen
Midt i halvlegen sendte Ariël Jacobs Igor Vetokele på banen i stedet for César Santin, og han fik sat ny fart og energi på Moldes banehalvdel, hvor nordmændene efterhånden trak sig mere og mere tilbage. 20 minutter før tid fik Thomas Kristensen en stor skudmulighed i feltet efter Cornelius var driblet ind fra venstre uden rigtig at kunne komme til, men TK sendte bolden over mål.

Det blev dog signalet til et stigende FCK-pres med et hav af hjørnespark fra højre side, og med et kvarter igen kom den forløsende scoring efter et regulært mønsterangreb. Vingaard stak en præcis pasning i dybden til Vetokele i højre side af feltet, og den unge belgier lagde uselvisk bolden på tværs til den helt fri Cornelius, der bare skulle sætte indersiden til for at sende bolden i nettet uden for keeperens rækkevidde.

Tre minutter senere måtte Mattias Moström redde på selve målstregen, da Ragnar Sigurdsson headede mod mål på et af mange Bengtsson-hjørnespark. Lidt efter viste Cornelius mere klasse, da han nede på egen halvdel afdriblede et par nordmænd og startede en kontra, der endte med en god skudmulighed til Bolaños, men en flot redning af Esben Bugge Petersen forhindrede 3-1-målet, der ellers hang i den kolde aftenluft.

Tæt på at Pape gjorde det onde i overtiden
Løverne fastholdt grebet om kampen, og to minutter før tid, burde Cornelius nok have lukket og slukket, da Claudemir spillede ham fri i feltet, men han tog lige et træk for meget, så chancen løb ud i sandet.

Kort efter uret passerede de 90 minutter gik FCK-hjerterne i stå i et par sekunder, da Pape Pate Diouf pludselig blev spillet helt alene igennem, men Kim Christensen nåede godt ned og snuppe senegaleserens afslutning, så alle kunne ånde lettet op og glæde sig over en sejr, der indtil videre sender løverne i front i gruppen, hvor Stuttgart og Steaua Bukarest samtidig spillede 2-2.