Ingen karantænepoints til Jesper Grønkjær

Ingen karantænepoints til Jesper Grønkjær

Claus Bo Larsen har indrømmet fejlskøn i SAS Liga-kampen mellem F.C. København og FC Midtjylland. DBU's Disciplinærudvalg tager erkendelsen til efterretning, og tildeler derfor ikke Jesper Grønkjær karantænepoints for gult kort.

Jesper Grønkjær får ingen karantænepoints for den advarsel, han modtog kort inde i anden halvleg af SAS Liga-kampen mod FC Midtjylland i PARKEN onsdag aften.

Advarslen faldt i 49. minut efter en situation mellem FC Midtjyllands George Florescu og Jesper Grønkjær i straffesparksfeltet. Kampens dommer, Claus Bo Larsen, skønnede imidlertid i situationen, at der var tale om ”film” fra angriberens side, og tildelte ham på den baggrund en advarsel. På det tidspunkt var stillingen 1-1.

Efter kampen drøftede Claus Bo Larsen situationen med sine kolleger, og blev også efter at have set episoden på tv-optagelser overbevist om, at der var tale om et fejlskøn.