FCK-fans i Parken

Fortsat forbud mod koordinerede hop i Parken

Der er fortsat forbud mod koordinerede hop i Parken til de kommende hjemmekampe i Superligaen og i Champions League. Det skyldes som hidtil, at der i sekvenser er blevet målt svingninger på tribunen, der overstiger de normer, der blev sat, da Parken blev bygget 
 
Vi har stor forståelse for, at det er til gene for vores aktive fans, men vi skal naturligvis leve op til de regler, der er på området. Vi har været i dialog med fanrepræsentanter omkring situationen, og vi beder alle om forståelse og respekt for reglerne, da brud på dem i yderste konsekvens kan betyde, at vi bliver tvunget til at nedsætte kapaciteten. Det vil vi naturligvis alle gerne undgå.  
 
Vi beklager de stemningsmæssige begrænsninger, det medfører vores fans og takker for samarbejdet omkring det.