Noah Sahsah

Youth League-billetter i salg til U19's Bayern-kamp

Tirsdag kl. 16.00 spiller vores U19-hold mod Bayern München i Youth League-gruppespillet i Tingbjerg Idrætspark, og du kan nu købe billetter til 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.

Der er ikke kontantsalg ved indgangene, men online salg indtil kickoff.

>> Køb billetter på billet.fck.dk

Udefans
Bayern München har et udeafsnit på langsiden modsat hovedtribunen i Tingbjerg, og billetter til dette afsnit sælges også fra billet.fck.dk.

Medier
Ønsker om akkreditering - ud over dem vi allerede har modtaget - bedes mailet til accreditation@fck.dk senest mandag kl. 18.00 med angivelse af navn og medie, samt om man ønsker akkreditering som journalist eller fotograf.

Stream
Vi streamer også kampen i vores app og på tv.fck.dk med Christian Boier ved mikrofonen, og du har adgang til streamet, hvis du er sæsonkortholder, abonnent eller har FCK+ abonnement.

Møde mellem nr. 1 og 2
Det er den anden kamp i gruppen, som vores unge talenter fik en perfekt start på med den flotte 5-1-sejr ude over Galatasaray.

Bayern München kom også godt fra start med en 2-0-sejr hjemme over Manchester United, så det kan vise sig at være en nøglekamp i forhold til den endelige førsteplads i gruppen.

Både nummer 1 og 2 går dog videre til playoff-kampe efter nytår, men gruppevinderen går direkte i 1/8-finalerne, mens nummer 2 skal spille playoff mod hold fra den såkaldte "Domestic Champions Path".

Det er parallelturneringen for de nationale U19-mestre, som ikke er i Youth League-gruppespillet, hvor U19-deltagerne følger A-holdene uanset deres hjemlige placering sidste sæson.

Du kan læse mere om vores Youth League-deltagelse her. Der finder du også matchfacts m.m. på alle de tidligere sæsoner, vi har deltaget.