Hákon Arnor Haraldsson har slået sejren fast til 3-1

F.C. København forlænger med Hákon Arnar Haraldsson

F.C. København har skrevet en ny kontrakt med det islandske talent, Hákon Arnar Haraldsson, frem til sommeren 2026. Han bliver fra den kommende sæson også rykket op i førsteholdstruppen.

18-årige Hákon Arnar Haraldsson kom til FCK i sommeren 2019 fra IA Akranes, hvor han allerede havde fået sin seniordebut, og han har for nylig også været udtaget til det islandske U21-landshold. I F.C. København er han i dag en del af U19-holdet, men var udtaget til 3 F Superliga-kampen mod AGF for nylig:

Vindertype med unikke evner
"Hákon blev hentet til klubben som en del af vores strategi om at samle de største skandinaviske talenter hos os. Han er en dygtig spiller, der er helt unik i sin evne til at finde rum bag modstanderens kæder og udnytte det rum. Det kommer stadig til at kræve hårdt arbejde og konkurrencen bliver hård for ham, men han er et toptalent og vi ser stort potentiale. Derudover har han en fantastisk mentalitet som fodboldspiller og er virkelig en vindertype. Både han og Bøving er spillere, vi regner med kan spille minutter for vores førstehold allerede fra sommer, ellers tog vi dem ikke op,” siger Sportsdirektør, Peter Christiansen.

Nordiske topspillere en del af strategien
Hákon Arnar Haraldsson er primært central midtbanespiller, men kan også dække andre positioner:

”Han var en af vores første signings af nordiske topspillere, som er en del af vores strategi for at sikre de bedst mulige spillere til førsteholdet senere hen. Han er en super spændende 8'er type med offensive spidskompetencer med gode afslutninger og assists, men han tager også sin defensiv meget alvorligt. Det gør ham på mange måder komplet,” siger udviklingsdirektør, Sune Smith-Nielsen.

En stor dag for hele familien
Hákon Arnar Haraldsson selv ser nu frem til at tage et stort skridt frem i karrieren: "Det er en meget stor dag for mig og min familie. Jeg er super glad for at forlænge. Det har nogle gange været svært at skifte fra Island til Danmark, men i dag går det rigtigt godt, også med sproget - og jeg glæder mig til at blive her. Det har været rigtigt godt at komme til FCK for mig med dygtige trænere og stor konkurrence. Nu vil jeg gøre alt for at træne godt med de dygtige spillere, der er på førsteholdet,” siger Hákon Arnar Haraldsson:

"Det er ikke så mange, der lykkedes med at tage det her skridt i Skandinaviens største klub, så det er en stor dag for mig. Jeg glæder mig meget til at opleve Parken fra banen med tilskuere," slutter den unge islænding.

Fakta:
Navn: Hákon Arnar Haraldsson
Født: 10. april 2003.
Position: Midtbanespiller
Tidligere klubber: IA Akranes.