Chancefattigt og målløst derby

Chancefattigt og målløst derby

Fine rammer om den håbløse bane
Der var talt meget om banens beskaffenhed op til derbyet – og med god grund! Selv om netop udtrykket "god grund" er lidt misvisende… der var nemlig meget langt til et gennemsnitligt græstæppe på Alka Superliga-niveau, og det virkede som om, man havde kompenseret for manglen på græs ved at strø kattegrus og kaffegrums på underlaget. Derfor blev kampen nærmest fodboldens svar på Paris-Roubaix, hvor aktørerne i lange perioder holdt bolden kørende i luftrummet, så det mindede om de gode, gamle Stoke-Coventry-agtige kampe dengang DR havde monopol på Tipslørdag.

Rammerne var ellers ideelle med dejligt påskesolskin over Vestegnen, og to fangrupper, der som sædvanlig var klar til det vokale slag uden for banen. Sydsiden var tætpakket halvanden time før kampstart, men de havde bare ikke rigtig nogen at synge slagsange til, for FCK-fansene valgte først at gøre deres indtog på stadion ca. 20 minutter før kick-off.

Men selv om stemningen var langt over Superliga-gennemsnittet, var det som om, den sidste gnist manglede, efterhånden som kampen skred frem. Det stod nemlig hurtigt klart for alle, at det spillemæssigt ikke ville blive nogen stor oplevelse, og da der samtidig var meget langt mellem noget, der bare mindede om en målchance, så var der egentlig ikke så meget at juble over.

Men så længe det stod 0-0 (dvs hele tiden), var der i det mindste spænding om udfaldet, og hvis bare man vinder sådan en kamp, er man jo helt ligeglad med, hvordan det gik til!

Rodet indledning
Efter en rodet og nervøs indledning fra begge sider fik Byens Hold det første tilløb til en afslutning, da Zanka headede en Ludwig-dødbold videre i feltet, men De Ridder fik desværre ikke ordentligt træf på bolden. Belgieren startede inde i Superligaer for første gang siden 2. november, og han sled og slæbte og fyldte godt i duelspillet, men havde det i sagens natur svært med de mange høje bolde, der blev sparket frem.

Så stod kampen bedre til den anden nye i startopstillingen, Christian Poulsen, der lå som bageste spids i en midtbane-diamant med Toutouh og Delaney på midten og Amartey som den offensive. Poulsen, der startede inde i Superligaen for blot anden gang siden sin hjemkomst, var en stærk midtbanemotor og gav som sædvanlig alt i tacklingerne.

Et par diskutable episoder...
Delaney kom i Tykgaards sorte bog efter 20 minutter, da han kom for sent med en tackling på Christian Nørgaard, og den kunne ikke diskuteres. Men det var også vores eneste kort i en intens fight, der let kunne indbyde til bataljer. Man kan f.eks. diskutere om Daniel Agger skulle have haft rødt kort efter en god halv time, da han i en duel i FCK-feltet langede armen bagud mod Zanka og derefter svingede en hånd op i ansigtet på ham. Men Tykgaard stod godt placeret og mente åbenbart, at det bare var ”kamp om bolden” og ikke noget, der skulle straffes.

I den periode var Brøndby sjældne gæster på løvernes banehalvdel, men syv minutter før pausen skreg alle blå-gule på straffe til Hasani, da han stødte sammen med Zanka i hjørnet af det lille målfelt, hvor han prøvede at nå et Elmander-indlæg fra højre. Med vores altid objektive briller lignede det ikke et oplagt straffe og slet ikke et bevidst et af slagsen, men de er da set dømt for mindre…

Langt mellem afslutningerne
På det efterfølgende FCK-angreb fik Toutouh mulighed for at afslutte, men ramte den lidt halvskævt, så den gik lige ind til Hradecky, og nogenlunde det samme skete for De Ridder kort før pausen, og alt i alt var 0-0 nok et meget retvisende billede af 1. halvleg, om end københavnerne havde haft bedst fat i spillet.

Brøndby benyttede pausen til at sende 4-5 greenkeepere på banen for at lappe på banen, og ros for de gode intentioner - men det svarede lidt til at tørre sved op fra et håndboldgulv af væltede træstammer...

Spilmønstret fortsatte da også efter pausen, og der skulle gå næsten et kvarter, før der var tilløb til en chance, da Amartey kom fri i venstre side af feltet, men glippede den tiltænkte pasning til en helt fri Toutouh i udkanten af feltet. Kort efter kunne det også være blevet farligt i den anden ende, da Elmander fandt Pukki i fuldt løb ind i feltet, men Høgli kom stærkt tilbage og fik tacklet.

Corner stod for kampens flotteste detalje
Næh, det var og blev en rodet og uskøn affære, hvor ingen af holdene for alvor formåede at spille sig til chancer. Sigurdarson afløste De Ridder 20 minutter før tid, og fem minutter senere faldt kampens nok smukkeste detalje, som med lidt held og præcision også kunne have været kampafgørende. Delaney slog et indlæg i Brøndby-feltet, som Toutouh smart brysttæmmede ned til Corner, som lige vippede bolden bagud, inden han i samme bevægelse flugtede den LIGE over Brøndby-målet.

Minuttet efter kom Pelle Nilsson ind for Toutouh, og vi fik over til at spille 3-5-2 det sidste kvarter, men bortset fra en skudchance til Amartey uden for feltet, så blev det ikke rigtig til noget.

Brøndby fik deres første reelle farlige afslutning langt inde i Tykgaards tillægstid, da Ørnskov sparkede mod mål lige uden for feltet, og da bolden ramte nogen på vej gennem feltet, var den lige ved at snyde Stephan – men også i den situation var han sikkerheden selv og snuppede kuglen.

Et nederlag så sent havde næsten heller ikke været til at bære, og alt i alt var det nok også rimeligt, at det sluttede 0-0. Men ikke en af de kampe, der vil blive hevet frem, når man i fremtiden skal finde de fede derby-opgør frem fra arkiverne... det skulle da lige være for at kåre alle tiders værste derby-bane!


Holdet: 1 Stephan Andersen – 2 Tom Høgli (87.: 20 Christoffer Remmer), 25 Mathias Zanka Jørgensen, 15 Mikael Antonsson (20.: 4 Pelle Nilsson), 3 Ludwig Augustinsson – 29 Christian Poulsen – 24 Youssef Toutouh (76.: 4 Pelle Nilsson), 8 Thomas Delaney (anf.) - 18 Daniel Amartey – 22 Steve De Ridder (71.: 14 Björn Sigurdarson), 11 Andreas Cornelius

Ikke benyttet: 41 Kim Christensen, 16 Kevin Foley, 19 Rúrik Gíslason og 32 Danny Amankwaa