Igor: Jeg er helt klar i aften

FCK sælger Igor Vetokele

-Igor har haft en fin sæson, selv om det var hans første år med regelmæssig spilletid på det her niveau. Og generelt han har været igennem en fornuftig udvikling hos os i F.C. København. Men i en sådan situation handler det altid om, at vurdere den spiller vi har, op mod det tilbud vi får, når et sådanne kommer. Lige nu ved vi, at vi får en ny angriber ind i truppen i Steve De Ridder, og når vi samtidig ikke er sikre på, at Igor Vetokele og Andreas Cornelius som typer på sigt kommer til at blive det optimale makkerpar, så synes vi det fornuftige var at takke ja til et godt tilbud og give Igor muligheden for at prøve hans drøm om England af i Charlton, siger Manager Ståle Solbakken.

Igor Vetokele kom til F.C. København for to år siden fra Cercle Brügge og har nydt sin tid hos de tifoldige danske mestre – ikke mindst kampene i PARKEN.

-Lige nu føler jeg først og fremmest, at jeg gerne vil takke alle i F.C. København, fordi de har givet mig chancen for at blive en bedre spiller og opleve Europa League og UEFA Champions League fodbold. Jeg er meget taknemmelig for at have spillet for FCK’s fans og oplevet støtten i alle de kampe, jeg har spillet. Ikke mindst dem, vil jeg ønske alt det bedste for fremtiden, for det har de fortjent, og jeg har nydt min tid med dem, i klubben og i København generelt. Men jeg har altid drømt om at prøve at spille i England, og jeg tror på, jeg har gode muligheder for at komme til at spille og fortsætte min udvikling i Charlton. Derfor er dette en god mulighed for mig, selv om det ikke er en let beslutning, siger Igor Vetokele.

Igor Vetokele nåede at spille 54 kampe og score 19 mål med løven på brystet.