Tilskuerinfo: Vendsyssel FF-FCK (30.09.18)

VENDSYSSEL FF - F.C. KØBENHAVN
Søndag den 30. september, kl. 12.00 på Nord Energi Arena i Hjørring.
11. runde i Superligaen.

BUS
Fanklubben arrangerer ikke bustur, men Sektion 12-bussen kører fra DGI Byen kl. 5.00. Prisen er 250 kr. (ekskl. billet til stadion) - læs mere på Sektion 12's Facebook-side.

BILLETTER & AWAY-KORT
Personer, der har tilknytning til FCK, skal købe billetter til udebaneafsnittet (ståpladser), ellers risikerer man afvisning ved indgang eller på tribunen uden varsel eller refundering.

Desuden skal du have gyldigt FCK Away-kort for at få adgang til vores fan-afsnit.

Billetterne koster 120 kr. for voksne og 80 kr. for børn (4-14 år) og kan købes på Vendsyssels hjemmeside

Hvis du køber dem ved stadion, er der et gebyr på 30 kr.

Vores fan-afsnit er på den nordlige endetribune.

Nord Energi Arena Hjørring


PARKERING
Parkeringsmulighederne ved stadion er begrænsede. Udefans opfordres til at parkere på grusparkeringen ved Palleskær Engvej, 600 meter fra stadion.

Fans, der kommer i bus, kan sættes af ved Bispensgade 30, ca. 400 meter fra stadion. Bussen kan også parkere på den indhegnede parkeringsplads ved Nord Energi Arena.

MERE INFO
Du finder mere information til udeholdets fans her (bl.a. om salgsboder, parkering, tifo-krav m.m.)

ORDENS- OG SIKKERHEDSREGLER
Vi opfordrer alle til at overholde ordensreglementet for Nord Energi Arena.