Kampreferat: Intens og chancefattig finale i forrygende kulisse

På en smuk forårsdag med solskin og blå himmel over Hovedstaden varmede tusindvis af FCK-fans op med fanmarch fra Kgs. Nytorv og fanzone i Fælledparken, inden de samlede sig på den halvdel af Parken, der var dedikeret til vores fans, dvs. B-tribunen og cirka det halve af A- og C-tribunen.

Sidste øjebliks ændring: Falk ind for Lerager
Da de mange nordjyder også var på plads, var vi 34.937 på tribunerne, da dommer Jakob Sundberg fløjtede finalen i gang, og de opdagede pludselig, at Rasmus Falk spillede fra start i stedet for Lukas Lerager. Han udgik nemlig efter opvarmningen, da han stadig var hæmmet af det slag på læggen, han fik i søndagens Derby. Her fik Daramy også en mindre skade, men han blev testet på kampdagen og sad dog på bænken.

Det er ikke kun spillerne, men også trænere og sundhedssektoren, der skal være klar fra start!

>> Se start-11 m.m. på matchsite

AaB bedst fra start
Det var fansene i allerhøjeste grad også, for der var en fantastisk kulisse omkring kampen, hvor AaB kom bedst fra start, og allerede i tredje minut kom Helenius højest på et indlæg, men hans hovedstød voldte ikke Grabara problemer.

Det viste sig at være halvlegens eneste afslutning inden for målrammen, hvilket underbygger følelsen af en låst og chancefattig affære, hvor man nok havde forventet lidt mere fra vores side. Vi stod ikke lavt og afventende som i Brøndby i søndags, men formåede heller ikke for alvor at sætte vores offensive spil, selv om det blev til enkelte udmærkede opspil.

AaB var lidt mere aggressive i deres offensiv og gik ofte også højt i presset, når vi skulle bygge op nede bagfra, men samtidig stillede de sig også lavt og kompakt, når vi byggede op. Ingen skulle nyde noget af at give noget væk.

Småt med chancer
Derfor var det småt med målfarlige aktioner i de to felter, og vores første kom først i det 25. minut, da Larsson sendte Haraldsson til baglinjen i højre side, mens hans flade indlæg endte med en AaB-clearing til hjørne.

Trods de gode intentioner kom AaB heller ikke til noget særligt før lidt efter den halve time, da Kasper Jørgensen headede et stykke forbi fra udkanten af feltet.

Ti minutter før pausen holdt man lige vejret lidt, da Vavro fortumlet lagde sig i græsset efter at have pareret et Lucas Andersen-langskud med hovedet, men heldigvis spillede slovakken videre efter en kort pause.

Det kunne Falk til gengæld ikke, da han mærkede for meget til et vrid i anklen fra træningen forleden, så i 38. minut blev han erstattet af Roony. Haraldsson rokerede ned som 8’er, Larsson ind fra kanten som 9’er, mens Roony tog højre kanten.

OK afslutning på halvlegen
Fire minutter før pausen fangede vi AaB-defensiven lidt ude af positioner, da Sørensen fik god plads til at drive bolden ind i banen og ned mod deres felt, fordi forsvaret også skulle holde øje med Diogo helt ude på kanten. Sørensen afsluttede selv et par meter uden for feltet, men bolden strøg ca. en meter over Mantls mål.

I en god FCK-afslutning på 1. halvleg skabte vi også noget i tillægstiden, da Larsson blev spillet fri i højre side på en flot Vavro-fremlægning og egentlig kunne afslutte selv, men vinklen var spids, så han spillede på tværs mod Diogo ved fjerneste stolpe, men Kasper Jørgensen kom først på den og clearede til hjørne.

0-0 ved pausen var vel ganske retvisende for de første 45 minutters stillingskrig, som nok forløb mere som AaB ønskede det, end vi gjorde.

”Defensivt har det været fornuftigt, men vi har spillet lidt for meget tilbage, når vi kunne spille frem, så vi ændrer vores struktur lidt offensivt, så vi kan blive lidt farligere, for det er det, der mangler,” sagde Neestrup til TV i pausen.

Drømmetræf af Diogo
Som sagt, så gjort. Efter bare to minutter trak Diogo ind fra venstre og spillede Roony på kanten af feltet. Han blev tacklet, og bolden røg lige tilbage til Diogo, der uden tøven skruede bolden over i det lange hjørne uden for Nico Mantls rækkevidde.

Et meget flot mål af portugiseren, som dermed drog fordel af, at han fik chancen på venstre kanten og kunne trække ind og komme til afslutning med højre. Med alle holdkammerater og udskiftningsspillere i hælene strøg han direkte over til bænken og krammede Zeca, der sad lige bagved sammen med resten af de ukampdygtige spillere.

AaB blæste til modoffensiv
Det føltes dog langt fra sikkert, at Diogos mål ville blive kampafgørende, og AaB blæste også omgående til en modoffensiv, der føltes som om, den varede resten af kampen.

Bare to minutter efter målet, fik Lucas Andersen en skudchance på en tilfældig nedfaldsbold lige uden for feltet, men Grabara dykkede ned og holdt hans flade skud.

Kort før vi rundede en time brød jublen for alvor ud i den rød-hvide lejr, da Lars Kramer headede et hjørnespark i nettet – men et VAR-tjek afslørede, at Paolo Ferreira stod klart offside lige i ”skudlinjen” foran Grabara og måtte endda flytte sig for ikke at blive ramt af bolden. Jakob Sundberg vurderede i hvert fald, at det var en strafbar offside og annullerede målet.

AaB pressede ufortrødent videre, og vi havde ofte svært ved at spille os ud af det og holde fast i bolden. Tallene efter kampen viser dog, at AaB havde lidt mere boldbesiddelse før pausen (57/43) end efter pausen (53/47), og det handler jo også mere om, hvordan man bruger den, når man har den.

I 68. minut fik vi en kontramulighed, men Sørensens indlæg fra venstre var upræcist og blev clearet – bolden var dog lige ved at ramme Sundberg i hovedet, men han kastede sig resolut ned i græsset for ikke at blive ramt og høstede fortjent bifald fra sektionen for sit spektakulære dommer-dive. Og burde i øvrigt også have det for en generelt god ledelse af kampen.

Med 20 minutter igen kom Stamenic ind for Diogo og overtog den ene 8’er-position, mens Claesson gik ud på venstre kant. AaB forsøgte stadig ihærdigt, men stadig uden at komme til noget særligt, og i stedet skabte vi en god mulighed på en kontra i 71. minut.

AaB havde ganske vist fået mange folk med hjem, da Roony sendte Jelert mod baglinjen i højre, men på hans fine indlæg, fik Haraldsson en god skudchance i feltet, men Kramer blokerede skuddet. Stamenic fulgte op med en frisk firsttimer, men skød lige på Mantl.

En nordjysk trippeludskiftning gav nye offensive kræfter i Prip og Ementa, mens Allan Sousa på bænken åbenbart ikke var helt klar til at komme ind og gøre en forskel. AaB havde ellers nok mere brug for ham, end vi havde for en type som Daramy, der også blev på bænken.

Med et kvarter igen ville AaB gerne have haft straffespark, da Fossum headede et indlæg i feltet ned på Jelerts arm, men Sundberg vinkede afværgende, og VAR-vognen fandt ikke anledning til at gribe ind og må også have vurderet, at Jelert-armen var i en ”naturlig position”.

Den slags tilfældigheder er jo aldrig langt væk, men vi gjorde hvad vi kunne for at spille virkelig disciplineret og koncentreret og alle fightede benhårdt for alle bolde. Den her sejr skulle ikke sikres ved at køre bolden stille og roligt rundt i rækkerne tilsat lidt lækkerier med hæl og tå!

AaB-presset tog af
Da der manglede ca. ti minutter, var AaB’s pres da heller ikke længere så markant, og vi trak selvfølgelig også tiden, når muligheden bød sig. Det kostede blandt andet Jelert et gult kort, da han blev grebet på fersk gerning i at chippe bolden ud over banden, efter at vi havde fået et indkast…

Der blev også givet og taget i duellerne rundt om på banen, men aldrig voldsomme frispark på Wass-måden, men nok til, at der også faldt et par gule kort til Thelander og Haraldsson.

I 88. minut havde AaB ikke for alvor været oppe og true i vores felt i en halv snes minutter, og vi sendte Johannesson og Diks ind for Haraldsson og Roony, så vi sluttede kampen i en 5-3-2, mens AaB smed Thelander op foran i en sidste offensiv.

Seks minutters tillægstid
Lidt inde i de seks minutters tillægstid var det en smule nervøst, da Grabara ikke fik ram på et indlæg, da han gik ud i feltet, men Jelert headede til hjørne. Det førte til yderligere et par indlæg og til sidst en god hovedstødschance til Ementa, men Grabara greb ham ud.

Samtidig ramte den store angriber dog Vavro i hovedet med en albue, hvilket udløste hidsige reaktioner og lidt ballade, hvor der vist også blev sagt lidt af hvert. Det endte ”kun” med gule kort til Ementa og Grabara, så vi løste også opgaven med at undgå røde kort, der ville sende endnu flere ud af AGF-kampen på søndag.

Det røde kort kom dog op af lommen i tillægstiden, men til AaB-assistent Rasmus Würtz, da AaB-lejren rasede over, at Diks fik et frispark i en duel med Thelander.

Diks fik også fornøjelsen af kampens sidste spark, da han i sjette tillægsminut clearede en lang AaB-dødbold op i feltet, for sekunder lød det befriende sidste fløjt fra Sundberg.

Niende pokaltitel sikrer trofæet til ejendom
Det blev en pokalfight, som næppe kan kaldes ”velspillet”, men som levede lige til det sidste i en intens og forrygende kulisse i Parken. De så Lucas Andersen blive kåret som årets pokalfighter, hvorefter de slukørede nordjyder fik deres sølvmedaljer, inden vi gik på podiet og lod propperne springe i de store Carlsberg-flasker, mens guldkonfettien regnede ned over de nykårede pokalvindere.

Vi har stadig scoret i alle vores nu 13 pokalfinaler, og vi holdt vores sjette clean sheet – det sikrede vores niende pokaltitel, og vandt dermed også pokalen til ejendom!