Diogo Gonçalves

Diogos drømmehug sikrede den niende pokaltitel

Trods nye udfordringer med skader før og under finalen sikrede løverne sig endnu en pokaltitel - den niende i alt - på Diogo Goncalves flotte scoring kort efter pausen.

Kort før kickoff udgik Lukas Lerager af startopstillingen, og i stedet startede Rasmus Falk. Han fik imidlertid selv fik en skade i slutningen af 1. halvleg og blev erstattet af Roony Bardghji.

Det var en 1. halvleg i en helt forrygende kulisse, hvor begge fangrupper skruede helt op for lydstyrken - men spillet på banen levede ikke helt op til de festlige rammer.

Der var høj intensitet og masser af dueller, men meget få chancer, og da ingen af holdene etablerede noget længevarende spilovertag, var uafgjort ved pausen et passende resultat.

Få minutter efter pausen skruede Diogo Goncalves bolden fornemt op i det fjerne hjørne uden for Nico Mantls rækkevidde.

Resten af kampen pressede AaB massivt på for en udligning, men et stærkt FCK-kollektiv stod solidt og gav intet væk - og den ene gang, AaB fik bolden forbi Grabara, stod Ferreira i strafbar offside, hvilket et VAR-tjek dokumenterede.

Læs meget mere om triumfen på fck.dk senere og se masser af fedt content i vores app og på tv.fck.dk.