Reaktioner fra Falk og Boilesen: En dag hvor alt spillede

Det blev en fantastisk søndag i Telia Parken - hattrick af Dame N'Doye, som også blev ny all time topscorer i klubben, og en sikker 4-0-sejr over AaB. Her er reaktioner fra Rasmus Falk og Nicolai Boilesen.

Rasmus Falk
Det var GODT I dag – med store bogstaver. Det var rigtig godt. Første halvleg var udover det sædvanlige. Og så var det imponerende at se Dame N’Doye score hattrick og tage målrekorden. En fed kamp at være med til og en del af.

Nicolai Boilesen
Det hele spillede i dag, og det var præcis sådan en kamp, vi havde brug for. Sådan som vi spiller i dag, det er vores niveau, når vi er bedst, og det er vi selvfølgelig rigtig glade for, at vi lykkedes med. Det skal vi stræbe efter at nå hver gang, vi spiller. 

>> Få to Superliga-hjemmekampe i august inkl. Derby fra 79,- find dit abonnement her