Ugen der gik (uge 51)

William blev far igen
Tirsdagen før jul blev William far for anden gang, da hans kone Christine nedkom med en lille pige. I forvejen har de en søn på snart tre år. Tillykke med familieforøgelsen!

William var i øvrigt også i julehumør på sin Facebook-side, hvor han forleden udlovede en Kvist-trøje til den, der bedst kunne argumentere for gaven. Det viste sig ikke overraskende at være en temmelig umulig opgave at vælge blandt de mere end 1.000 kommentarer, men valgte faldt på en mor, der har en 6-årig søn, der hedder... William Kvist.

Så nej, det er altså ikke Williams egen mor - eller moren til den tidligere Helsingør-spiller William Kvist, som i øvrigt stopper i klubben nu, hvor hans halvårs-kontrakt udløber.


"Zanka Claus" gav en omgang...
Inden weekendens udekamp mod Southampton meldte Zanka ud på Twitter, at han ville give en omgang til alle de Huddersfield-fans, der tog turen på ca. 400 km sydpå til kampen! 

"Jeres støtte i år har været helt fantastisk, og derfor vil jeg gerne give noget særligt til jer, der rejser til Southampton på lørdag. Jeg håber, at I kan lide gaven," skrev "Zanka Claus".


Alka Superligaen slutter tidligere
FIFA kræver at landsholdsspillerne er til rådighed senest 28. maj, og derfor slutter årets Superliga allerede den 27. maj.

Derfor kommer der en ekstra Superliga-midtugerunde den torsdag den 17. maj, inden den 36. og sidste spillerunde spilles pinsemandag den 21. maj.

Herefter er der Superliga Playoff torsdag den 24. og søndag den 27. maj. Her mødes (hjemme og ude) nr. 12 og 13 i Alka Superligaen med nr. 2 og 3 fra Nordic Bet Ligaen. Den 24. maj spilles også den afgørende kamp mellem Superligaens nr. 7 og 3 (eller 4, afhængigt af hvem der vinder pokalfinalen) om en plads i Europa League. 

Programmet for foråret ser herefter således ud (efter de allerede fastlagte kampe i grundspillet):

2. påskedag 2. april (27. runde)
Søndag 8. april (28. runde)
Søndag 15. april (29. runde)
Onsdag 18. april (30. runde)
Søndag 22. april (31. runde)
Søndag 29. april (32. runde)
Søndag 6. maj (33. runde)
Søndag 13. maj (34. runde)
Torsdag 17. maj (35. runde)
2. pinsedag 21. maj (36. runde)

Holdene uden for slutspillet spiller de første play off-kampe i 33.-36. runde,

Pokalterminer:
Onsdag 4. eller 11. april: kvartfinale
Onsdag 25. april: semifinale
Skærtorsdag 10. maj: finale
 

U19 til Sparkasse & VGH Cup
Vores U19-hold deltager igen i januar i den store og stærkt besatte indendørsturnering "Sparkasse & VGH Cup" i tyske Göttingen.

Kampene spilles fredag aften samt lørdag-søndag den 5.-7. januar, og det bliver muligt at livestreame alle kampe fra FCK.DK. Nærmere herom følger i ugen der kommer, når vi ved hvornår vores hold spiller og mod hvem.

U19 nåede kvartfinalen i Göttingen
I 2017 nåede U19 kvartfinalen i turneringen

 

FCK Nostalgi

Hvis du kan gætte FCK-keeperen på billedet, så har du også et tip om, hvilke nostalgiske highlights vi viser på FCK.DK i morgen torsdag. Vi kan røbe så meget, at han er den mest scorende FCK-målmand gennem tiderne og har vundet adskillige titler - men uden at spille officielle førsteholdskampe...