Viktor Fischer får nr. 77 i Europa

Sidste år spillede Uros Matic europæisk fodbold med nr. 88 på ryggen, og i år må Viktor Fischer trække i en "ny" trøje med nr. 77 på ryggen.

Dermed får vi hverken en 10'er eller en 7'er på banen på torsdag, for Carlos Zeca afsoner en spilledags karantæne i det første af de to opgør.

Fischers nummerændring skyldes UEFA-reglerne om, at et rygnummer ikke må bruges af mere end én spiller i løbet af en europæisk sæson, så Verbic har "spærret" nr. 7, ligesom Delaney sidste år "spærrede" nr. 8.

Jonas Wind kan heller ikke spille med sit nye nummer 23, så han beholder nr. 43, som han var anmeldt med inden sæsonstarten. Robert Skov kan godt spille med nr. 29, da ingen spillere var anmeldt med dette nummer i efteråret.