Noah Sahsah og William Kaastrup

Ugen der gik (35/2022)

U19: FIRE KAMPE, FIRE SEJRE, FIRE CLEAN SHEET
Fire sejre på stribe og en målscore på 14-0 – de forsvarende U19-mestre kværner videre i ligaen, og gæsterne fra Horsens var kun med i kampens første kvarter, hvor de havde bolden en del. Men snart dundrede to af Emil’erne, Højlund og Møller, bolden i nettet, og fra da af kontrollerede drengen fuldstændig kampen.

Sahsah, der var ”varmet op” ved at spille de sidste minutter af førsteholdets reservekamp sparkede i 1. halvlegs tillægstid bolden ind til 3-0, selv om jeres udsendte umiddelbart mente, at bolden tog stolpen og ramte keeperen i ryggen, før den gik ind. Men DBU-app’en siger Sahsah, så det holder vi os til.

Der var til gengæld ingen tvivl om, at han også stod bag 2. halvlegs eneste mål, og sejren kunne sagtens også være blevet større.

I forsvaret spillede U17-landsholdsspilleren Cornelius Olsson sin første kamp på U19-holdet (Aksel Halsgaard spillede alle 45 minutter i førsteholdets reservekamp mod Silkeborg), og midt i 2. halvleg var der også debut til Oliver Svendsen, som i modsætning til Olsson ikke har spillet FCK-bold tidligere, men kom fra Esbjerg for nylig.

Cornelius Olsson
Cornelius Olsson. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

Oliver Svendsen
Oliver Svendsen. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


FCK U19-AC HORSENS U19 4-0 (3-0)
14.: 1-0 Emil Højlund
21.: 2-0 Emil Møller
45+1.: 3-0 Noah Sahsah
66.: 4-0 Noah Sahsah

Samuel Andersen - Emil Møller (64.: Oliver Svendsen), Cornelius Olsson, Jacob Perelman, William Kaastrup (64.: Ethan Amundsen-Day) - Támas Szücs, William Clem (46.: Oscar Højlund), Emil Højlund (32.: Thomas Jørgensen) - Emil Rohd (64.: Emil Thor), Alexander Illum Simmelhack, Noah Sahsah

Ikke benyttet: Gustav Dupont Lindén

Tirsdag kl. 14 skal U19 ud i deres første UEFA Youth League-kamp ude mod Dortmund, og den følger vi med i på vores live-twitter @FCKobenhavnLive.

Lørdag gælder det ligaen igen med en udekamp i Esbjerg kl. 12.30.


U17: FIRE KAMPE, FIRE SEJRE, FIRE CLEAN SHEET
U17 står ikke tilbage for U19-holdet, men har også indledt sit titelforsvar i fornem stil - deres målscore er endda 18-0 efter lørdagens knusende 8-0-sejr over AC Horsens.

Hunor Vajk Nemeth åbnede målorgiet allerede i kampens andet minut, og inden der var spillet ti minutter havde Mikkel Søfeldt og Victor Froholdt øget. De to scorede yderligere en gang hver inden pausen, og efter pausen øgede Oliver Højer, Galdur Gudmundsson og Hjalte Bidstrup.

Hjalte Bidstrup
Hjalte Bidstrup tiljubles efter sin første scoring for U17. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


Desværre måtte midterforsvarer Graham Ankamafio udgå allerede efter 20 minutter med en tandskade efter et sammenstød med en modstander, og vi ønsker Graham god bedring og krydser fingre for, at han ikke går glip af U16-landsholdets kampe mod Skotland onsdag og lørdag i denne uge.

Det var endda hans første U17-kamp fra start ved siden af William Glindtvad, eftersom Cornelius Olsson - der har spillet centralt i de første tre kampe - som nævnt oven for - på U19-holdet.

Og fra vores stærke U17-trup skal Tobias Breum-Harild, Oliver Højer, Roberto Risnæs og Jonathan Moalem også med U16-landsholdet.

Der var dog også godt nyt på skadefronten i lørdags, da idet Amin Chiakha blev indskiftet i 2. halvleg og fik sine første minutter efter en operation i læggen i sommer. Amin har før været længe ude med en skade, men kom tilbage i foråret med 11 mål i 14 kampe, selv om han kun startede inde i syv af dem.

I denne sæson er Froholdt og Søfeldt foreløbig topscorere med henholdsvis seks og fire mål.

Mikkel Søfeldt udskiftes med Amin Chiakha
Amin Chiakha (t.h.) afløste den dobbelte målscorer Mikkel Søfeldt efter en time. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK

 

Victor Froholdt
Anfører Victor Froholdt i fuld fart. Foto: Torkil Fosdal, FCK.DK


U17's næste kamp er om to uger i Silkeborg, lørdag den 17. september kl. 14.


U15 VANDT OGSÅ - MEN FØRSTE EFTER STRAFFE
U15 mødte også Horsens i lørdags, og da den ordinære kamp sluttede 1-1, skulle der findes en vinder på straffespark, og her var vi skarpest og sikrede dermed et ekstra point på kontoen. Tristan Panduro scorede fem minutter før pausen, efter at gæsterne kort forinden var kommet foran.

U15 skal først i kamp igen i ligaen lørdag den 24. september, hvor Randers kommer på besøg, men allerede tirsdag aften i denne uge spiller de pokalkamp i Vedbæk mod Rudersdal, hvor der er kickoff kl. 18.00.

U14 tabte i lørdags 1-6 i Brøndby og skal også i pokalkamp denne uge, hvor de onsdag kl. 18 møder FC Helsingør på Helsingørs nye stadion.


B1903 SMED 2-0-FØRING
03'erne har ikke fået den bedste start efter nedrykningen til Københavnsserien, men det så lovende ud, da de efter 20 minutter førte 2-0 over Hasle IF på mål af Mathias Valentin og Jonas Sjøstrøm. Bornholmerne udlignede dog, men efter en time kom 03'erne igen foran på et straffe af Rasmus Bubic Slundt. Hasle udlignede igen, da der manglede et kvarter, og et par minutter inde i tillægstiden dundrede de et frispark op i krydset og vandt 4-3.

B1903 får en ny chance for at hente sæsonens første sejr, når de torsdag kl. 17.45 spiller ude mod B1960 i Grønnemosen.


MODERKLUB-DERBY I SERIE 2
Søndag eftermiddag mødtes B1903 og KB i serie 2, og mens det var KB's bedste seniorhold, var det B1903's tredjehold (andetholdet spiller i en anden kreds i serie 2). Det stod 1-1 efter en times spil, men siden trak 03'erne fra og vandt 4.1
 

OLDBOYS-NEDERLAG TIL AB
KB/FCK's oldboys tabte onsdag aften 1-3 til AB efter at have været bagud 0-3, inden Kasper Weber Fredholm reducerede. KB ligger på en delt tredjeplads, men har otte point op til topholdet Hvidovre, der ikke synes svækket af, at Kim Christensen ikke spiller med for tiden...