Tragedie for Fan Clubben

I løbet af søndagen blev F.C. København Fan Club ramt af en tragedie.

En af klubbens fans mistede livet i en meget voldsom ulykke på motorvejen, da Fan Clubbens bus var på vej hjem mod København.

Det er med stor sorg, at F.C. København hører om denne ulykke. Vi vil hermed give vores dybeste medfølelse og alle vore tanker til den berørte familie og venner.

Samtidig går vores tanker med samme sorg til de fans af F.C. København, der oplevede ulykken på nærmeste hold, som medpassagerer i bussen.

Ønsker man at udtrykke sin medfølelse over for de pårørende beder vi om, at man benytter Fan Clubbens kondolenceside. Alle beskeder vil blive bragt videre til de pårørende.

F.C. København