F.C. København køber Pascal Simpson

F.C. København har dags dato indgået en aftale med den 29-årige svenske angriber Pascal Simpson. Aftalen løber frem til 30. juni 2003.

Pascal Simpson har tidligere spillet for de svenske klubber Brommapojkarna og AIK, og for norske Vålerenga. Desuden har han spillet fire landskampe for Sverige.

Pascal Simpson spiller sin sidste kamp for Vålerenga på søndag, og det er planlagt, at han starter træning hos F.C. København på mandag kl. 10.00 på KBs anlæg på Peter Bangs Vej.

Med venlig hilsen
Charles Maskelyne

Informationschef,
F.C. København

(pressemeddelelse, 11. august kl. 15.10)