Stærkt comeback af mestrene

Nordjyderne satte sig hurtigt på kampen
Mestrene måtte fortsat undvære Hjalte Nørregaard og Jesper Christiansen, og Zanka var også ukampdygtig efter et mindre indgreb i knæet i torsdags. Til gengæld havde Ståle for første gang siden 18. august begge brasilianerne i startopstillingen. Hos AaB betød en karantænedag til Rasmus Würtz, at han gik glip af mødet med sin seneste arbejdsgiver. Weekendens øvrige resultater havde maget det således, at løverne inden kampen dumpede ned på 7. pladsen i den usædvanligt jævnbyrdige SAS-liga, og med en sejr kunne klatre op på 3. pladsen, dog med risiko for at blive passeret af AGF mandag.

Det skulle dog snart vise sig, at 7. pladsen var et meget mere realistisk scenarie end 3. pladsen… der var nemlig ikke ret meget, der fungerede for københavnerne i kampens indledning, og allerede efter 5 minutter måtte Wiland ud i fuld længde, da Louay Chanko sendte et lumsk frispark lige forbi hans ene stolpe.

I det 12. minut brændte det på igen efter et langvarigt AaB-pres, hvor Kjetil Wæhler fik headet fra kanten af det lille felt, men Wiland tog godt for sig.

Wiland holdt løverne inde i kampen
Siden blev det bare værre og værre. Der var siger og skriver intet der lykkedes frem ad banen, og efterhånden som det gik op for hjemmeholdet, lagde de større og større tryk på bagkæden, der også viste store usikkerhedsmomenter. Kun Johan Wiland holdt hovedet koldt (og handskerne varme), da han gang på gang måtte agere redningsmand for sine holdkammerater.

I den anden ende var der ikke meget, der lykkedes. Santin og Ailton fik aldrig fat i de lange bolde, der blev sparket op til dem, backerne kom slet ikke med frem, og midtbanen kom heller aldrig i gang, så det var let for aalborgenserne at generobre bolden, når den engang imellem havde været på københavnske fødder. Der var måske en periode midt i halvlegen, hvor løverne havde held til at få lidt ro på bolden og bygge noget op, men det smuldrede hurtigt, og de sidste 10 minutter af halvlegen fik hjemmeholdet lagt massivt tryk på igen.

Først bankede Patrick Kristensen en stor chance over mål, da Daniel Friedhelm Holm fandt ham med en fiks hælaflevering i feltet, og minuttet efter tog nordmanden selv chancen fra ca. 20 meter – efter at have fået oceaner af plads til at tæmme bolden og lægge den til rette – og den strøg forbi en chanceløs Wiland og ind via den fjerneste stolpe til 1-0.

1-0 var billigt sluppet
AaB fortsatte med at kværne løs, og få minutter før pausen måtte Wiland hive en mesterlig redning frem, da Jeppe Curth fik en skudchance på kanten af det lille målfelt. Men på mirakuløs vis stod det stadig kun 1-0, da Thomas Vejlgaard fløjtede af efter en halvleg, som er blandt de absolut ringeste, som holdet har leveret.

Forståeligt nok benyttede Ståle Solbakken pausen til at møblere lidt på tropperne. Ailton og Thomas Kristensen blev erstattet med N’Doye og Vingaard, og Grønkjær blev lagt ind som hængende angriber foran en midtbane trio med Kvist centralt/defensivt og Hutch og Vingaard på kanterne.

Det forhindrede dog ikke hjemmeholdet i at øge hjørne-statistikken til 10-1 (!), men Wiland var stadig en sikker bagerste skanse, også da Andreas Johansson trykkede af fra distancen. Men da man var kommet en halv snes minutter ind i halvlegen, var det som om der begyndte at ske ting og sager i den anden ende af banen. Grønkjær drev oftere og oftere spillet godt frem, Vingaard og Hutch optrådte mere og mere aggressivt og pågående på kanterne, og både Pospech og Wendt stødte mere med frem end i de første 55 minutter.

Løverne åd sig ind i kampen
Efter 57 minutter kom gæsterne til sin første regulære afslutning, da Kvist sendte Wendt til baglinien med et indkast, og på svenskerens fine indlæg headede N’Doye tæt forbi den ene opstander inde foran. Også Santin fik også sendt et udmærket hovedstød af sted, der gik lige over mål, og støt og roligt begyndte løverne at presse AaB mere og mere tilbage på banen, og nordjyderne må så småt være begyndt at spekulere over, hvordan kampen var ved at smutte ud af deres hule hånd.

Så er 1-0 pludselig ikke nogen overbevisende føring, og efter 69 minutter var det meget tæt på, at der blev bragt balance i regnskabet. Kvist fandt N’Doye i feltet, og han fyrede resolut af, men Karim Zaza reddede godt nede ved den ene stolpe. Og minuttet efter lykkedes det! Grønkjær sendte Oscar Wendt til baglinien (dog ikke med hælen denne gang), og han sendte et nyt godt indlæg tæt ind under mål, hvor Hutchinson dukkede op og pandede bolden i nettet uden chance for Zaza.

Kampen var vendt 180 grader
Fra da af skiftede kampen afgørende karakter, og nu var det gæsterne der havde fat i den lange ende mod et AaB-hold, der aldrig formåede at svare igen mod de aggressive københavnere, der sloges om hver eneste bold og stressede nordjyderne, når de forgæves forsøgte at få gang i noget af det spil, de havde disket op med før pausen.

Og små 10 minutter før tid slog Atiba til igen! Santin fik bolden med sig i venstre side af feltet, gled af på Bøgelunds tackling og lagde bolden godt på tværs til canadieren, der med venstrebenet køligt kunne udplacere Karim Zaza til et forrygende comeback.

AaB forsøgte at komme igen mod slutningen, men fik aldrig for alvor skabt uro nede i forsvaret, der også var som forvandlet i 2. halvleg og ikke gav noget som helst væk. I stedet kunne og burde N’Doye have slået sejren definitivt fast, da han slap helt fri kort før tid, men han sparkede bolden lige ved siden af.

3-1 havde dog heller ikke været et retvisende billede af kampen, og man kan diskutere om sejren overhovedet var fortjent, sådan som kampen udviklede sig. Vigtig var sejren under alle omstændigheder, og ikke mindst den selvtillid det giver at vende slagets gang i Aalborg!