Ugen der gik (24/2026)
KVINDEHOLDET
Frederikke Trolle scorede løvindernes mål, da FC Midtjylland blev besejret med 1-0 i topkampen i Vanløse lørdag eftermiddag. Oprykningen til den bedste række blev sikret allerede i sidste weekend, men med sejren slutter københavnerne a point med midtjyderne i toppen af tabellen.
Holdet fra Herning sætter sig dog på førstepladsen takket være en bedre målscore, så FCK slutter på andenpladsen. A-ligaen sparkes igang i slutningen af juli.
U17
Varmede op til pokalfinalen på onsdag mod Lyngby med to ligakampe i ugens løb. Tirsdag eftermiddag måtte drengene indkassere det første nederlag i sæsonen, da Brøndby vandt 4-2 på KBs baner. Elvin Mehicic scorede begge mål for værterne i kampen, der blev afbrudt midlertidigt undervejs på grund af tordenvejr.
Lørdag kom de hurtigt tilbage på sejrssporet med 4-1 ude over Esbjerg. Elvin Mehicic lavede hattrick inden Rolex Kingdom stod for drengenes sidste scoring. Mehicic er nu oppe på 21 ligamål i sæsonen. Sidste spillerunde i ligasammenhæng er lørdag den 20. juni kl. 15.15 hjemme mod FC Midtjylland.
Men inden da gælder det U17-pokalfinalen onsdag aften kl. 19.00 i Tingbjerg. Lyngby er modstanderen og du kan se om U17 kan gøre U19 kunsten efter og vinde The Double direkte i din FCK app eller på TV.FCK.DK takket være vores samarbejde med Codan.
>> Gå til livestream her
U15
Lørdag var kunne U15-drengene have sikret sig DM-guldet med det ene point i Esbjerg, men trods en føring på 1-0 tabte de til sidst 2-1. De har dog stadig chancen for mesterskabet med tre point i sidste spillerunde mod FC Midtjylland lørdag den 20. juni kl. 13.00 på KB's baner.
Esbjerg topper tabellen to point foran københavnerne, men har spillet samtlige 26 kampe, mens FCK altså mangler lørdagens opgør. En sejr vil altså give et hattrick af talent-guldmedaljer til klubben efter U19 og U17 strøg til tops i denne sæson.
U14 PIGER
U14-pigerne vandt 6-2 på udebane over Dragør, der er sidst i rækken uden point.
KB OG B1903
I sidste runde af Serie 1 vandt KB endnu en målfest ude mod GVI med 5-3, mens B1903 spillede 1-1 mod Fremad Valby 2. KB ender dermed på tredjepladsen og B1903 på fjerdepladsen.
OLDBOYS
Møder mandag aften over AB på KBs baner kl. 20.30.
FC DAMSØ
Vandt 7-0 over FA 2000 og sikrede med sejren førstepladsen i tabellen efter intet mindre end 6 mål af Sille Fuhlendorff, der nu er oppe på 23 mål i foråret alene. Holdet rykker op i 2. division (C-liga) efter sommerferien efter førsteholdets oprykning til A-liga. I sidste spillerunde søndag venter HIK.
FC ROSENGÅRD
Vandt mandag aften 1-0 ude over Utsikten og søndag blev det til 3-0-sejr hjemme over Skövde. Torsdag venter topholdet Trelleborgs FF. I Ettan Södra-tabellen indtager holdet en 5. plads efter de første 12 kampe.