Ståle: Et professionelt job

Bare tre dage efter kraftpræstationen mod Atalanta, var det ikke den nemmeste opgave at skulle til formstærke Esbjerg, men løverne løste opgaven og vandt på to tidlige mål af N'Doye og Fischer.

"Vi får en rigtig god start indtil 1-0, men så slapper vi lidt for meget af, indtil vi kommer på 2-0. Siden er vi egentlig i god kontrol resten af kampen, selv om vi i periode står for meget og spiller," sagde Ståle efter sejren.

"Spillet var ikke spiller prangende i dag, men vi tvinger dem til at løbe meget, og de har meget svært ved at bryde igennem. Vavro og Bjelland er rigtigt stærke i centerforsvaret, og Ankersen igen helt outstanding på backen, både defensivt og offensivt."

"Der er selvfølgelig nogen situationer, hvor bolden hopper og danser lidt i feltet, men jeg følte aldrig, at sejren var i fare. Et professionelt job med et svært udgangspunkt i dag rent fysisk, hvor mange var tunge i kroppen og manglede de sidste kræfter, men mentalt har drengene stort overskud," sluttede Ståle fra Esbjerg.