Robert Skov

Skov: Mit første hattrick

Robert Skov
"Der er rigtig meget, der lykkes i dag, og det hjælper selvfølgelig også, at de får rødt kort så tidligt i kampen. Men vi kommer ud med fin energi og et rigtig godt udtryk efter de mange kampe, vi har haft på det seneste," sagde tre-målsskytten Robert Skov.

"Det er første gang jeg scorer tre gange i en kamp. Det første på frispark har jeg efterhånden trænet en del på, og jeg er kommet dertil hvor jeg forventer af mig selv at score mål på frispark, når den ligger i den position."

"Det andet kommer efter en flot aflevering fra Boile, og så prøver jeg at tage lidt af farten på skuddet, det har jeg måske haft lidt problemer med, så det var dejligt at se, at den gik ind alligevel."

"Det tredje mål kommer igen efter en fantastisk aflevering, denne gang fra Falk, og jeg skal bare flikke den videre, og det lykkedes. Det var der meget, der gjorde i dag, det er ellers ikke altid det sker, men en rigtig dejlig dag for hele holdet."


Jonas Wind
"Det er altid svært at komme herover i Horsens og så lige efter en europæisk udekamp. Det røde kort hjælper os selvfølgelig, men det er heller ikke altid let at spille mod 10 mand, der står så lavt, så jeg synes, det er flot, at vi skaber så mange chancer som vi gør."
 

Mohamed Daramy
"Det var en fantastisk oplevelse at komme ind i dag, det havde jeg ikke regnet med, selv om jeg har trænet lidt med på det seneste. Men dejlige at mærke stemningen, høre fansene og så videre."

"Jeg synes, det var nemt at falde ind på holdet, de andre tog godt imod mig og var gode til at snakke og dirigere under kampen. Men selvfølgelig er man lidt nervøs lige i starten."


>> Kom og støt drengene på søndag, når førstepladsen skal forsvares igen