Sidste nyt før AaB-FCK

Tæt på udsolgt
AaB meddelte fredag aften, at de havde under 500 ledige pladser på Aalborg Portland Park. På vores udeafsnit er der solgt ca. 600 billetter,  - hvortil kommer ledige pladser i vores fanafsnit, hvor der er solgt ca. 600 billetter.

Sidst vi spillede Superliga i Aalborg uden restriktioner var den 1. september 2019, hvor 11.645 så Kasper Kusk score kampens eneste mål.

AaB oplyser, at de har udstedt over 12.000 billetter, og det endelige fremmøde afhænger af udnyttelsesprocenten. Vi har tre gange spillet for over 12.000 i Aalborg:

  • 13.963 den 15. juni 2005 (1-1)
  • 12.524 den 30. april 1999 (4-3 til AaB)
  • 12.402 den 4. oktober 1998 (3-3)
September 2019 i Aalborg. Foto: Jan Christensen, Getty Images


AaB-truppen
AaB har Pedro Ferreira tilbage fra karantæne og har desuden suppleret sidste uges trup med Frederik Børsting, Vladimir Prijovic og Casper Gedsted.

"Det vil være en fin julegave til vores fans, hvis vi kan vinde mod F.C. København og ligge nummer to ved vinterpausen, men helt ærligt så betyder det ikke så meget for os, for vi ved, at det bliver tæt i de sidste grundspilskampe efter nytår," siger AaB-cheftræner Martí Cifuentes til nordjyske.dk.

>> Husk årets allersidste kamp mod Slovan Bratislava i Parken

Korte facts

  • Vi har spillet uafgjort i de to seneste Superligakampe - sidst vi spillede uafgjort tre gange i træk var i løbet af 14 dage i august 2015 (1-1 h FCN, 0-0 u FCM, h 2-2 AGF)
  • AaB har scoret seks Superligamål efter indkast i 2021. Siden Opta i 2014/15 begyndte at indsamle denne statistik, har kun AC Horsens lavet flere mål efter indkast i et kalenderår (syv i 2018, inkl. playoff).
  • Det er ofte tætte kampe i Aalborg: vi har spillet 34 kampe deroppe siden årtusindskiftet, og 17 er endt med 1-måls sejre (10-6 i vores favør), og 11 er endt uafgjort. Vi har fire 2-måls sejre, mens AaB har to 2-måls sejre same en 3-måls sejr.
  • Pep Biel har været direkte involveret i 73 afslutninger i dette Superliga-efterår (afsluttet 44 gange og skabt 29 chancer) - kun Viborgs Christian Sørensen en højere total (76).
  • Pep Biel har mødt AaB syv gange og scoret en enkelt gang - den 1. marts 2020 efter en "karrusel-assist" fra Daramy, som du kan se her:


Dommerne
Dommer: Jakob Kehlet
Linjedommere: Niels Høg og René Risum
Fjerdedommer: Morten Krogh
VAR & A-VAR: Sandi Putros og Nikolaj Christensen

41-årige Kehlet har dømt næst flest Superligakampe af alle (252), kun overgået af Claus Bo Larsens 328. Han har dømt 60 FCK-kampe i alle turneringer, heraf syv mod AaB.

Kort, karantæner og skader
Karantænefare
FCK:
Nicolai Boilesen og Jonas Wind ved næste advarsel
Jens Stage ved advarsel til 6 strafpoint

AaB:
Pedro Ferreira ved advarsel til mindst 4 strafpoint
Rasmus Thelander ved advarsel til 6 strafpoint

Skader
FCK: Carlos Zeca, Valdemar Lund, Bryan Oviedo, Kevin Diks, Ruben Gabrielsen, Andri Baldursson, Rasmus Falk (syg) og Kamil Wilczek (testet positiv for Covid-19)
AaB: Daniel Granli og Lucas Andersen

TV
Du kan se kampen på TV3+ og Viaplay, der sender optakt fra kl. 17.00.