Udsigt over Telia Parken

PSV Eindhoven i 1/8-finalen

PSV Eindhoven er vores modstander i de to Conference League 1/8-finaler, hvor vi spiller ude torsdag den 10. marts og slutter på hjemmebane i Parken torsdag den 17. marts.

OPDATERET: Udekampen i Holland har kickoff kl. 21.00, og hjemmekampe i Parken kl. 18.45.

Vi mødtes også i UEFA Cup-gruppespillet i efteråret 2009, hvor vi tabte 0-1 i Eindhoven og spillede 1-1 i Parken.

Forkøbsret til kortholdere og abonnenter 28. februar til 3. marts
Fra mandag den 28. februar, kl. 15 til torsdag den 3. marts, kl. 10 har kortholdere/abonnenter forkøbsret til deres reserverede plads i Parken, og der er intet offentligt salg i denne periode.

Platinkortholdere har naturligvis allerede adgang til opgøret og skal ikke foretage sig yderligere.

Offentligt salg fra 3. marts
Torsdag den 3. marts kl. 12 åbner vi det offentlige billetsalg, hvor alle interesserede kan købe billet til den store europæiske aften på billet.fck.dk.