PS&E Delårsrapport 1. januar - 30. september 2025
Koncernomsætningen udgjorde 1.257,2 mio. kr. for de første tre kvartaler af 2025 mod 1.061,9 mio. kr. i samme periode sidste år.
Koncernens eksterne omkostninger, personaleomkostninger samt af- og nedskrivninger udgjorde samlet 1.167,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 185,9 mio. kr. sammenholdt med samme periode sidste år.
Udviklingen i omsætningen, omkostningerne og af- og nedskrivningerne i forhold til samme periode sidste år kan primært henføres et højt antal solgte boligdøgn og generelt god belægning i Lalandia samt øgede indtægter fra TV- og præmiepenge som følge af F.C. Københavns deltagelse i Champions League. Stigningen i eksterne omkostninger skyldes øget aktivitet, driftsmæssige investeringer samt byggeaktivitet i Lalandia Søndervig. Dertil kommer øgede personaleomkostninger.
Resultat af transferaktiviteter udgjorde 55,4 mio. kr. mod 201,3 mio. kr. i samme periode sidste år.
Resultat før skat udgjorde 144,8 mio. kr. i de første tre kvartaler af 2025 mod 294,1 mio. kr. i samme periode sidste år. Periodens samlede resultat udgjorde 112,9 mio. kr. mod 229,4 mio. kr. i samme periode sidste år.
PARKEN Sport & Entertainment A/S fastholder de udmeldte forventninger for 2025. For koncernen forventes en omsætning på 1.800 til 1.900 mio. kr. og et resultat før skat på 240 til 290 mio. kr.
>> Se hele rapporten her