Træningslejr i Portugal

Pre-season program

Fredag den 18. juni er første træningsdag efter sommerpausen, men da er gruppespillet i EURO 2020 stadig i gang, og derfor møder vores EM-landsholdsspillere selvfølgelig først på et senere tidspunkt.

Torsdag den 24. juni, kl. 14.00 spiller vi træningskamp mod Hvidovre IF på Nummer 10, og den streamer vi på vores Facebook-side.

Vi har også planlagt en kamp mod Lyngby tirsdag den 29. juni, kl. 12.00 på Nummer 10, som vi også streamer på vores Facebook-side.

Torsdag den 1. juli rejser truppen på træningslejr i Østrig. Dog ikke det sædvanlige sted i Bad Radkersburg helt nede ved den slovenske grænse, men tættere på Wien. Søndag den 11. juli går turen tilbage til København.

Vi spiller tre træningskampe under opholdet - bemærk at spillestedet for den første kamp er ændret fra den første udmelding:

  • Mandag den 5. juli mod CSKA Moskva på Fussballarena Bad Tatzmannsdorf
  • Fredag den 9. juli mod SV Horn (B-hold) på Sportarena des SV Bad Erlach - KAMPEN ER AFLYST, læs mere her
  • Lørdag den 10. juli mod Rapid Wien (A-hold) på deres Allianz Stadium i Wien

Vi streamer kampene på vores Facebook-side i samarbejde med Unibet.

3F Superliga begynder igen i weekenden den 17.-18. juli - se programmet her.