Optur, nedtur, optur!
Flere af spillerne havde i dagene op til kampen givet udtryk for, at nu skulle det være – sæsonens første Superliga-hjemmesejr skulle simpelthen i hus. Det kom den, men ligesom i 4-1-sejren over Vardar, skete det ikke uden en følelsesmæssig rutchebanetur – en tur, der startede rigtig godt og også endte lykkeligt.
I forhold til Qarabag-udekampen startede Kusk, Gregus og Pieros inde i stedet for Toutouh, Matic og Pavlovic. SønderjyskE havde Simon Poulsen med igen og stillede ellers med fuldstændig samme hold som i de seneste kampe.
De sultne løver lagde godt ud, og uden helt at tromle gæsterne, satte man sig godt på kampen, og den første snes minutter kom Kusk og Verbic kom til 2-3 udmærkede skudmuligheder uden dog at ramme målet.
Man kunne sagtens se en række gode momenter i spillet, og især frem mod den halve time så man meget mere af det gode, gamle FCK-spil, end i de tidligere hjemmekampe. SønderjyskE blev presset helt tilbage, der var fart og fantasi i vores opspil, og selv om chancerne ikke blev så store, at bolden dansede på målstregen, var det fuldt fortjent, at vi kom foran efter 27 minutter.
Pierre Bengtsson slog et indlæg til bageste stolpe, hvor Santander – i duel med to sønderjyder – stærkt lagde bolden tilbage i feltet, hvor Kusk dukkede op og first-timede bolden i netmaskerne.
Lige så glædeligt som at offensiven fungerede var det, at der ikke var nogen slinger i valsen i defensiven, og sønderjyderne kom ikke til noget som helst i de første 45 minutter. Men det gjorde vi! Angreb på angreb skyllede ned mod Familietribunen, hvor keeper Mielitz & co. havde mere end rigeligt at se til, og tyskeren måtte præstere en fornem refleksredning, da Pieros fra nært hold headede et perfekt Pierre-indlæg mod mål. Cyprioten nåede kort inden pausen også at sende et udmærket skud afsted fra halvspids vinkel, som dog også sad lige på Mielitz.
Der manglede bare et par mål mere, der havde punkteret kampen, så havde 1. halvleg været helt perfekt!
Fra 2. halvlegs start trykkede vi udmærket på igen, mens sønderjyderne tydeligvis forsøgte at bringe mere aggressivitet ind i deres spil – blandt andet illustreret ved en temmelig grov eftertackling af Zimling på Ankersen efter få minutters spil, som da også udløste et gult kort. Offensivt havde gæsterne dog stadig ikke noget at byde på, men vi fik – trods fortsat spildominans – heller ikke rigtig skabt noget i det første kvarters tid efter pausen.
Pieros måtte en tur uden for banen efter behandling, da indskiftede Eggert Jonson ramte ham hårdt på venstre hånds fingre i et sammenstød midt på vores halvdel. Og inden han nåede at komme ind igen, stod det 1-1! Sønderjyderne fangede for første gang vores hold i ubalance, og Zinckernagel sendte Greko afsted i dybden, hvor han løb fra bagkæden og chippede bolden over Robin…
En kold spand vand i hovedet, der snart skulle udvikle sig til en hel kold dukkert! Bare tre minutter senere fik Uhre nemlig en lang stikning i venstre side, men det lignede egentlig ikke en chance, da Robin gik ud efter den. Men han tøvede en anelse, og så prikkede Uhre lynhurtigt bolden forbi ham, så den langsomt trillede ind over målstregen i det tomme mål.
Det rystede løverne for en stund, og inden man fandt sine ben, kunne gæsterne have bragt sig på 3-1, da de kom til lidt af en trippelchance. Først reddede Robin dog stærkt fra en helt fri Uhre, så parerede han et Zinckernagel-hug, hvorefter Kløve skød forbi.
Ståle sendte midt i halvlegen Toutouh ind for Kvist, og langsomt men sikkert begyndte vi at få lidt fat i vores spil igen. Kusk var nærgående med et forsøg lige over mål, men ellers kneb det stadig med at komme til afslutninger i denne fase af kampen. Til gengæld skabte Kløve en pænt stor kontrachance til Greko, men Ankersen blokerede hans hug fra kanten af feltet.
Herefter kom Amankwaa og Pavlovic ind for henholdsvis Ankersen og Pieros, og selv om det ikke umiddelbart ændrede 4-4-2-formationen, bragte de alligevel sammen med Toutouh noget af den energi, holdet manglede.
Og snart kom der endnu mere brændstof på tanken: Toutouh fandt Santander i feltet, og med brystet lagde han bolden ud til Verbic på kanten af feltet, og med venstre huggede han udligningen ind ved den ene stolpe, hvor Mielitz ikke nåede ned til den.
Bare tre minutter senere eksploderede Telia Parken i jubel! Amankwaa opfangede et sønderjysk boldtab, og 6-7 meter uden for feltet hamrede Pavlovic kuglen lige op i det ene målhjørne med et vidunderligt udadskruet spark!
Der nåede dog at komme bekymrede miner i FCK-lejren i de 5 minutters overtid, da Lüftner måtte bæres fra banen efter at være blevet ramt hårdt spark på knæet af Tchuameni. Lad os håbe det bedste, for det er jo indlysende den position på holdet, hvor vi ikke har brug for mere mandefald!
Men de resterende ti mand - og Gregus som ny centerforsvarer - holdt heldigvis stand i de sidste minutter og hentede de vigtige tre point. En omskiftelig kamp og en stærk mental bedrift af det hårdt prøvede mandskab, der ikke kommer let til noget i denne sæson, og som – ligesom mod Vardar – viste, at når man får alvor har kniven for struben, kan man hive en energi og nogle kvaliteter frem, der kan gøre en forskel.
