Jacob Neestrup

Neestrup før pokalen: Vi vil videre

Onsdag aften møder F.C. København Silkeborg IF i den første af to kvartfinaler i DBU Pokalen med kick off kl. 20.15 i Parken. 

“Målet er, at vi over de to kampe lykkedes med at gå videre til semifinalen for det er et stort mål for os igen at blive en del af pokalfinalen, som er en stor begivenhed og en af de titler, vi har mulighed for at vinde,” siger cheftræner, Jacob Neestrup, der var med til at vinde pokalturneringen i sidste sæson med en finalesejr over AaB. 

For at gentage den succes, så skal der en samlet sejr over Silkeborg til:

“Vi møder en dygtig modstander, som på sin helt egen måde kan gøre det svært for alle hold. Derfor er det vigtigt, at vi lykkedes med at tage initiativet i kampen, og derfra være chanceskabende, som vi har været i Superligaen på det seneste, velvidende, at det ikke er nok “bare” at skabe mulighederne, men at vi igen skal til at sparke bolden i kassen, når chancen byder sig,” siger Neestrup og afrunder:

“Vi ved, at vi resultatetmæssigt har haft en skuffende forrige uge og derfor er vi alle meget opsatte på at revanchere os i de to kvartfinaler - startende i aften i Parken,” siger Neestrup.