Maher Carrizo

2-2 i Beograd

Med 2-2 mod Crvena Zvezda på et serbisk selvmål og et langskud af Maher Carrizo fik F.C. København et udmærket resultat med hjem fra Beograd.

Den første halve time var tæt og jævnbyrdig uden mange chancer, men Crvena Zvezda var tættest med et langskud på underkanten af overliggeren efter et kvarter.

Efter en god københavnsk periode kom vi foran på et serbisk selvmål, da Matej Gashtarov sendte bolden forbi egen keeper og kontrollerede nu kampen glimrende, indtil de sidste ti minutter før pausen.

Da fandt serberne også vej til vores netmasker på to bragende langskud fra Timi Max Elsnik og Vasilije Kostov - og Elsnik var endda tæt på at score på endnu et langskud, som Diant Ramaj snittede over mål.

Efter pausen var det fortsat en ret lige kamp uden mange chancer, og hvor vi ikke længere tillod deres langskud. I stedet brugte vi våbnet selv 20 minutter før tid, da Maher Carrizo fikst trak sig fri uden for feltet og udlignede med et præcist skud helt ude ved stolpen.

20 minutter før tid med et præcist skud efter fikst at have trukket sig fri uden for feltet.

Et glimrende resultat på en svær europæisk udebane midt i et tæt kampprogram - og tak for flot opbakning fra jer, der tog med herned og støttede holdet!

Holdet
Start-11: Ramaj - Huescas, Beijmo, Sørensen, Suzuki, Meling - Németh, Delaney (anf.) - Carrizo, Cornelius, Robert

Slut-11: Ramaj - Meling, Beijmo, Sørensen, Markgráf, Meling -  Delaney (anf.), Madsen - Elyounoussi, Dadason, Németh

På gensyn på mandag
På mandag tager vi hul på anden halvdel af Grundspillet med en hjemmekamp i Parken mod OB kl. 19.00. Find ledige pladser til kampen her på billet.fck.dk.