View fra Nedre C til Sektion 12

Kom i Parken i god tid på søndag

Vi glæder os enormt meget til at tage imod en helt masse F.C. Københavnere til vores kamp mod Viborg på søndag. Vi opfordrer alle til at komme til Parken i god tid, og anbefaler, at man er her mindst en time før kampen.


Der er ikke mange ledige pladser tilbage til kampen, og vi bliver rigtigt mange til kampen. Det er selvfølgelig vigtigt for os, at alle har så god en oplevelse som overhovedet muligt og her er det afgørende, at man ankommer til Parken i god tid, så man har tid til at finde sin plads, inden det går løs med kampen. 

Fan Village
Vores Fan Village åbner kl. 12 og har åbent frem til kampstart. Her kan du finde både god mad og drikke, mens du varmer op til kampen. Den er igen placeret på området ud for C-tribunen mod Øster Allé.

Der er fortsat gode pladser i salg til kampen til priser fra 120 kroner for voksne og 60 kroner for børn. Find din plads her: billet.fck.dk.