Kl. 11.07: Spillerne træner

I aften går det som bekendt løs i Hamborg, når de københavnske løver træder ind på AOL Arena for at spille førsterunde kamp i UEFA Cuppen mod bysbørnene fra Hamburger SV. F.C. Københavns web-redaktionen er naturligvis til stede i Hamborg og vil i løbet af dagen tage pulsen på, hvad der rør sig i byen med relation til kampen i aften. Der vil derfor løbende gennem dagen være updates at finde her på siden med forskellige vinkler på opgøret, lige fra spillernes opladning til kampen til en stemningsrapport fra de mange medrejsende F.C. København fans, der støder til byen i løbet af dagen.

Første brudstykke af dagen koncentreres om spillertruppen, der efter en god nats søvn, og en blid vækning kl. 09.00 med efterfølgende morgenmad, satte kursen mod træningsbanen tæt ved stadion. Her befinder spillerne sig netop nu, hvor holdet i en lukket træning gennemgår de sidste forberedelser inden kampen i aften.


Der trænes med kampbolden lige nu. Det er Puma, der spilles med?