Kl. 14.54: Tyskerne skriver...

FCK.DK tog et smut forbi en lokal kiosk for at støve et par aviser op med det formål at få et indblik i de tyske mediers syn på kampen i aften.

Hamburger Morgenpost, der i en tidligere udgave gjorde et stort nummer ud af at F.C. København ankom til Hamborg i bus med den kyndige og velresearchede forklaring at dette skyldtes økonomiske problemer!, fokuserede i stedet dagens artikler på ,at HSV trods et par svære skader senest hos midtbanemotoren Raphael Wicky, måtte være favorit mod holdet fra den danske hovedstad. Endvidere blev tyskernes træner, Thomas Doll citeret for at mene at en smal sejr på eksempelvis 1-0 ville være "ein Top-Resultat", for klubben.

I Bild blev fokus lagt på at hjemmeholdet var hårdt ramt af skader, men at der stadig var forskel på den danske og tyske liga, hvorfor HSV betegnedes som stor favorit. Den største trussel mod en tysk sejr fandt Bild i det københavnske "Betonabwehr", med kun tre indkasserede mål i otte kampe.