Kampreferat: FCK vs. Vej
23/04 2000 19:00
Ned på jorden igen
Efter den flotte kamp blot tre dage før mod Silkeborg kom F.C. København ned på jorden igen med et grimt bump mod Vejle, og specielt Erik Bo Andersen straffede det københavnske forsvar i nogle skrækkelige minutter i de første tyve minutter af anden halvleg.
Det blev bestemt ikke nogen kamp, der er værd at huske for det gode spil. Især første halvleg var en ganske fredsommelig forestilling på en rigtig lun påskedag i Parken, hvor både spillere og tilskuere lod til at være kraftigt påvirket af varmen. Første reelle chance kom til Vejle efter ca. syv minutter, hvor Vejle havde et godt kontraangreb over højre side. Den sidste aflevering lå bag Ulrik Balling, der ellers lå helt fri.
F.C. København havde et par mindre farlige skudforsøg, begge fra venstre – det første kom fra Niclas Jensen efter en flot hælaflevering fra Sibusiso Zuma, og det andet kom fra Todi Jónsson. Begge gik dog et pænt stykke udenom.
Efter godt et kvarter så man for alvor Erik Bo true; der kom en høj bold faldende lige ned i et stort tomrum bag vores centerforsvar, og Erik Bo stod umarkeret og klar til at lobbe bolden over Karim Zaza. Her reddede Karim os, da han nåede hurtigt ud og fik blokeret.
Det er ikke unfair at sige, at der derefter fulgte tyve minutter uden noget at berette om; der var ingen bare halvåbne chancer til nogen af holdene; det var en ganske svag kamp. Og pludselig ud af det blå kom der så et mål.
Michael Mio trak til baglinien og fik med flot vilje slidt sig forbi en Vejlespiller på baglinien, og lagde hårdt ind over med venstre. Foran mål blev bolden ekspederet væk, men kun hen til de fremstormende Niclas Jensen og Carsten Hemmingsen. Hemmingsen lød bolden løbe, og Niclas skød fladt og blødt på mål – inde foran dukkede Zuma så op og styrede bolden den modsatte vej forbi den fikserede Erik Boye.
Få sekunder senere var det Brattbakk, der var ved at få sat en lang tå på en meget løs chance efter et klumpspil, men halvlegen endte 1-0, og det var ikke ufortjent, selv om 0-0 havde givet et mere retvisende billede.
Men anden halvleg begyndte desværre så skidt som overhovedet muligt. Mens der stadig stod 00 som klokkeslæt på tavlerne, fik Erik Bo en friløber i venstre side. Han skød på mål, men Zaza fik reddet – og bolden ramte så Bo Svensson, der var superuheldig med at se den trille ind i mål.
Det var ikke rigtig nogens skyld, men nu gik det skævt for F.C. København. Ti minutter inde i halvlegen blev Bo Svensson straffet for en løs opdækning af Erik Bo, der med et fladt skud scorede sit første mål. Kort derefter blev Svensson skiftet ud til fordel for Piotr Haren.
Der fulgte et par hæderlige chancer til hjemmeholdet, først da Rytter fik lagt indover og Brattbakk var ved at heade i mål, og siden da David Nielsens indlæg var ved at blive prikket i mål med tåen af Zuma, men det skulle ikke være nok.
Først scorede Erik Bo nummer to, da Karim totalt fejlbedømte en bold og endte ude på sidelinjen, hvorfra han hastede efter Erik Bo, som kunne runde ham og løbe direkte mod mål og score.
Og derefter kom nummer tre, da der faldt en bold ned foran ham i venstre side af F.C. Københavns felt; han skød og Piotr Haren fik tacklet, men kun med det resultat, at bolden blev rettet af og drejede over i hjørnet uden chance for Karim.
Hermed var kampen lukket, især da Erik Boye præsterede en pragtredning på en meget flot helflugter som Carsten Hemmingsen fik sendt afsted.
Erik Bo var ved at score sit fjerde mål, da han igen stod fri i venstre side af feltet. Denne gang skød han fladt, og Karim kom godt ned og fik reddet. Kort derefter var Kim Madsen en halv meter fra at heade et Henrik Risom-frispark i sit eget net.
F.C. Københavns chancer i slutningen var få og små. Både Hjalte Nørregaard og Harald Brattbakk forsøgte sig uden held. Den sidste halve time blev spillet i en 4-3-3-formation, men der blev ikke skabt chancer nok mod Vejle, der forsvarede sig effektivt, og dermed vandt østjyderne fortjent og efterlod F.C. København på den efterhånden sagnomspundne ottendeplads.
Efter den flotte kamp blot tre dage før mod Silkeborg kom F.C. København ned på jorden igen med et grimt bump mod Vejle, og specielt Erik Bo Andersen straffede det københavnske forsvar i nogle skrækkelige minutter i de første tyve minutter af anden halvleg.
Det blev bestemt ikke nogen kamp, der er værd at huske for det gode spil. Især første halvleg var en ganske fredsommelig forestilling på en rigtig lun påskedag i Parken, hvor både spillere og tilskuere lod til at være kraftigt påvirket af varmen. Første reelle chance kom til Vejle efter ca. syv minutter, hvor Vejle havde et godt kontraangreb over højre side. Den sidste aflevering lå bag Ulrik Balling, der ellers lå helt fri.
F.C. København havde et par mindre farlige skudforsøg, begge fra venstre – det første kom fra Niclas Jensen efter en flot hælaflevering fra Sibusiso Zuma, og det andet kom fra Todi Jónsson. Begge gik dog et pænt stykke udenom.
Efter godt et kvarter så man for alvor Erik Bo true; der kom en høj bold faldende lige ned i et stort tomrum bag vores centerforsvar, og Erik Bo stod umarkeret og klar til at lobbe bolden over Karim Zaza. Her reddede Karim os, da han nåede hurtigt ud og fik blokeret.
Det er ikke unfair at sige, at der derefter fulgte tyve minutter uden noget at berette om; der var ingen bare halvåbne chancer til nogen af holdene; det var en ganske svag kamp. Og pludselig ud af det blå kom der så et mål.
Michael Mio trak til baglinien og fik med flot vilje slidt sig forbi en Vejlespiller på baglinien, og lagde hårdt ind over med venstre. Foran mål blev bolden ekspederet væk, men kun hen til de fremstormende Niclas Jensen og Carsten Hemmingsen. Hemmingsen lød bolden løbe, og Niclas skød fladt og blødt på mål – inde foran dukkede Zuma så op og styrede bolden den modsatte vej forbi den fikserede Erik Boye.
Få sekunder senere var det Brattbakk, der var ved at få sat en lang tå på en meget løs chance efter et klumpspil, men halvlegen endte 1-0, og det var ikke ufortjent, selv om 0-0 havde givet et mere retvisende billede.
Men anden halvleg begyndte desværre så skidt som overhovedet muligt. Mens der stadig stod 00 som klokkeslæt på tavlerne, fik Erik Bo en friløber i venstre side. Han skød på mål, men Zaza fik reddet – og bolden ramte så Bo Svensson, der var superuheldig med at se den trille ind i mål.
Det var ikke rigtig nogens skyld, men nu gik det skævt for F.C. København. Ti minutter inde i halvlegen blev Bo Svensson straffet for en løs opdækning af Erik Bo, der med et fladt skud scorede sit første mål. Kort derefter blev Svensson skiftet ud til fordel for Piotr Haren.
Der fulgte et par hæderlige chancer til hjemmeholdet, først da Rytter fik lagt indover og Brattbakk var ved at heade i mål, og siden da David Nielsens indlæg var ved at blive prikket i mål med tåen af Zuma, men det skulle ikke være nok.
Først scorede Erik Bo nummer to, da Karim totalt fejlbedømte en bold og endte ude på sidelinjen, hvorfra han hastede efter Erik Bo, som kunne runde ham og løbe direkte mod mål og score.
Og derefter kom nummer tre, da der faldt en bold ned foran ham i venstre side af F.C. Københavns felt; han skød og Piotr Haren fik tacklet, men kun med det resultat, at bolden blev rettet af og drejede over i hjørnet uden chance for Karim.
Hermed var kampen lukket, især da Erik Boye præsterede en pragtredning på en meget flot helflugter som Carsten Hemmingsen fik sendt afsted.
Erik Bo var ved at score sit fjerde mål, da han igen stod fri i venstre side af feltet. Denne gang skød han fladt, og Karim kom godt ned og fik reddet. Kort derefter var Kim Madsen en halv meter fra at heade et Henrik Risom-frispark i sit eget net.
F.C. Københavns chancer i slutningen var få og små. Både Hjalte Nørregaard og Harald Brattbakk forsøgte sig uden held. Den sidste halve time blev spillet i en 4-3-3-formation, men der blev ikke skabt chancer nok mod Vejle, der forsvarede sig effektivt, og dermed vandt østjyderne fortjent og efterlod F.C. København på den efterhånden sagnomspundne ottendeplads.
