
Billetinfo: Malmö FF venter i UCL Q3
Efter aftenens resultat står det klart, at Malmö FF venter i tredje runde af Champions League-kvalifikationen.
Vi indleder i Malmö, inden det hele afgøres i Parken:
- Malmö FF-F.C. København, tirsdag den 5. august, kl. 19.00
- F.C. København-Malmö FF, tirsdag den 12. august, kl. 19.00
Vi ser frem til en stor kamp i Parken den 12. august, og vi forventer, at kampen bliver udsolgt til vores sæsonkortholdere, partnere og FCK-abonnenter, hvilket betyder, at kampen ikke kommer i åbent salg.
Malmö FF-fans på D-tribunen
Malmö FF placeres på dele af D-tribunen, med enkelte undtagelser i form af VIP- og 1st Class-billetter på Nedre A. Billetter til Malmö FF-afsnittet sælges kun via Malmö FF.
Salgsplan der prioriterer mest loyale fans
Vi har tilrettelagt en salgsplan, der prioriterer vores mest loyale fans.
Vi trækker også på erfaringerne fra blandt andet Malmö-kampen i 2019 og Galatasaray-kampen i 2023, hvor vi oplevede stor efterspørgsel på billetter.
Siden Malmö-kampen i 2019 er der dog sket meget: vi har langt flere sæsonkortholdere, FCK+ er lanceret, og vi har opbygget stærkere systemer til at styre billetsalget.
Desuden kan man ikke få adgang til at købe billetter til Malmö FF-kampen, hvis man har købt et FCK+ abonnement og kun været til stede ved vores hjemmekampe mod FC Drita eller Vejle.
Salgsplan
Torsdag d. 31. juli kl. 10:00
Sæsonkortholdere og abonnenter får forkøbsret til deres faste pladser.
Deadline for køb af faste pladser er mandag d. 4. august kl. 10:00.
Mandag d. 4. august kl. 12:00
FCK+ medlemmer med 100 point eller derover får adgang til salget.
1 billet pr. FCK+ medlemskab. Først til mølle.
Mandag d. 4. august kl. 14:00
FCK+ medlemmer med 20 point eller derover (optjent før kampen mod Vejle BK og FC Drita) får adgang.
1 billet pr. FCK+ medlemskab. Først til mølle.
Mandag d. 4. august kl. 15:00
FCK+ medlemmer med tidligere købshistorik i sæson 23/24 og 24/25, men som ikke har optjent point, får adgang.
Torsdag d. 7. august kl. 15:00
Ved eventuelt ledige pladser vurderer vi, om vi åbner for yderligere salg til ovenstående segmenter.
Billetter til udekampen i Malmö
Vil du læse mere om tidsplanen for forkøb samt generel billetinfo for udekampen, kan du finde det fulde overblik her på fck.dk/udebane
Kontakt kundeservice
Har du spørgsmål om billetsalget, bedes du kontakte kundeservice@fck.dk
Vi glæder os til en fantastisk kamp i Parken – og vi håber, at alle F.C. København-fans vil være med til at skabe en den kendte kulisse, som gør de europæiske aftener i Parken helt specielle.