Kampreferat: FCK vs. Ran

De to hold
Ståle Solbakken & co. havde skiftet ud på fem af pladserne fra det mandskab, der i onsdags sikrede guldmedaljerne med udesejren i Brøndby. Af de fem fraværende var Linderoth dømt til at holde fri på grund af sine to gule kort i onsdags, mens Niclas, Grønkjær, Hutchinson og Allbäck alle havde fået fri. Bænken var derfor besat med unge folk, der normalt tørner ud for 2. divisionsholdet, og Brede fik mulighed for at vise, at den centrale midtbane faktisk var hans stamplads, da han optrådte for Viking Stavanger i den norske Tippeliga.

Hos Randers FC var Søren Holdgaard tilbage efter karantæne, mens den ghanesiske landsholdsspiller Issey Ahmed til gengæld afsonede for mange strafpoint.

Ud over at de nybagte mestre inden kick off blev behørigt hyldet af fansene – og Randers FC - så var der en ekstra hyldest til Jesper Christiansen, der rundede kamp nr. 100 i FCK-trøjen.

Rolig kampåbning
Hjemmeholdet kom såmænd udmærket fra start, men man fornemmede forholdsvis hurtigt, at det ikke var en kamp, hvor der stod alverden på spil. Der manglede ganske enkelt den nerve og intensitet, som man – trods forårets komfortable forspring – har været vant til i de forrige kampe.

Randers FC havde dog ikke tænkt sig at udnytte situationen til for alvor at sætte mestrene under pres, men åbnede forsigtigt og defensivt, mens de så tingene lidt an. Chancer var der ikke rigtigt nogen af det første kvarter, hvor hjemmeholdet havde bolden mest men kun enkelte tilløb til afslutninger.

Brede fordelte spillet udmærket på den centrale midtbane, Lars kom ofte med frem i højre side, og William prøvede at flakke lidt rundt på Hutch-måden. Til gengæld var det tydeligt, at kombinationen Bella/Ailton ikke er ideel og mangler noget i højde og drøjde. Det manglede Gravgaard til gengæld, da han midt i halvlegen headede et hjørne fra Lars i kassen, men Henrik N. Kragh fløjtede mærkeligt nok for frispark mod Martin S. Jensen, som tilsyneladende blot faldt over sine egne ben på vej ud efter bolden.

Kort efter blev Randers FC noteret for en afslutning, da Djiby Fall afsluttede fra ca. 35 meters afstand. Men et egentligt skudforsøg kan man dårligt tale om.

Ailton udnyttede Randers-brøler
Efter 28 minutter kom hjemmeholdet foran, men et hovedstødsmål fra en af vores små frontløbere var nok ikke det, man mest sad og forventede. Det var da også en kæmpe foræring af Martin S. Jensen, der gik helt galt af en lang fremlægning i feltet fra Lars, og så kunne Ailton snitte bolden i tom kasse. Men brasilianeren skal krediteres for at forfølge chancen, hvilket som bekendt øger muligheden væsentligt for at få de såkaldt tilfældige og heldige chancer.

Kort efter målet var Djiby Fall ved at overrumple forsvaret, da han fik lobbet bolden med ind i feltet, men Jesper nåede at få verfet bolden til hjørne, som der ikke kom noget ud af. Det gjorde der heller ikke af de følgende 5-10 minutter, hvor gæsterne ellers havde bolden mest, men vores påpasselige forsvar syntes at tage mere koncentreret på opgaven end de offensive kræfter.

Mod slutningen fik hjemmeholdet dog fat igen, og det blev til et par halve chancer, men kun lige-ved-og-næsten, og de to hold kunne gå til pause uden at have overanstrengt sig synderligt.

FCK kom bedst ud efter pausen, mens Randers fortsat ikke formåede at udfordre 100 kamps-jubilaren Jesper Christiansen. Djiby Fall kunne dog med lidt held og koncentration have udnyttet et godt indlæg fra højre, da han fik en sjælden mulighed for at heade på mål, men hans hovedstød gik et stykke forbi. William fik tilsvarende en god hovedstødschance efter et lille kvarter, da Silberbauer slog et glimrende indlæg fra højre efter et længerevarende pres mod Randers-forsvaret. Men William ramte for dybt i bolden og headede over fra nært hold.

Nu skulle den bare køres hjem
Som tiden gik, faldt tempoet og kvaliteten i spillet gevaldigt og mindede en hel del om udekampen i Silkeborg for et par uger siden, hvor mestrene også formåede at køre en 1-0-føring hjem uden at overanstrenge sig, og uden at sejren for alvor var i fare på noget tidspunkt.

Under stort bifald fra det veloplagte publikum kom Mads Laudrup på banen 20 minutter før tid i stedet for Hjalte Nørregaard, og han gik ind på venstre side af midten, mens William byttede til højre side og Silber gik ind på den centrale. Dermed fik unge Laudrup sin første liga-optræden i PARKEN siden han under stor mediebevågenhed debuterede i slutminutterne i Horsens i forårspremieren, og han gjorde det fornuftigt under de lidt vanskelige betingelser, hvor mestrene havde svært ved at få spillet til at hænge ordentligt sammen.

Det var dog rigeligt til at kontrollere kampen mod et Randers-mandskab, der ikke lignede nogen der for alvor troede på, at de kunne komme tilbage i kampen. Hvilket bl.a. blev illustreret ved, at første gang de slap lidt fri i feltet, så sparkede Damborg ukoncentreret bolden langt over baglinien i stedet for at lægge den ind foran.

Bølge i PARKEN
Fansene hyggede sig dog gevaldigt i det lune forårsvejr og fik efter et par tilløb gang i bølgen hele vejen rundt på tribunerne, hvilket normalt er et festligt tegn på, at spillet på banen har svært ved at fastholde interessen.

Morten Bertolt afløste Berglund, hvilket medførte nye rokeringer på holdet, idet han gik ind på den højre midtbane, hvorefter William nu agerede frontløber. Det var Bertolts første liga-optræden i denne sæson efter et par Royal League- og pokalkampe siden hjemkomsten fra HamKam i vinterpausen.

Syv minutter før tid kom Randers frem til et ganske giftigt indlæg fra venstre side, men Jesper var på sin post og tog sig sikkert af bolden for næsen af Djiby Fall. I den anden ende fik Dan sendt et hovedstød af sted efter et langt frispark fra Bertolt, men det gik ved siden af, og meget nærmere var vi egentlig ikke en scoring i en chancefattig og – skal man være helt ærlig - kedelig halvleg.

Debut til Lasse Qvist
Lasse Qvist fik de sidste minutter på banen og fik dermed sin SAS Liga-debut uden dog at få mulighed for at vise den målfarlighed, der har gjort ham til topscorer i 2. division øst. Derimod var Randers’ indskiftede Thomas Dalsgaard ved at komme på skudhold i feltet i overtiden, men forsvaret fik nok engang afværget og holdt dermed buret rent for 14. gang i sæsonen, mens Randers stadig har sin første sejr til gode mod mestrene.

Sejren kan ingen pille ved, og den blev kørt hjem på rutinen og den brede trup, som sagtens kunne holde til at Ståle sparede det halve af den normale start-elver. De er uden tvivl tilbage på torsdag, når der kan ventes væsentlig mere tempo og intensitet i pokalfinalen mod OB kl. 15.