Kampreferat: FCK vs. Lyn
27/05 2001 19:00
FCK dominerede og Lyngby fightede
Trods overvægt i spil og chancer, lykkedes det ikke de københavnske mesterskabsaspiranter at vinde alle tre point. Uanset hvordan man vender og drejer det, kan man ikke komme udenom, at FCK dominerede kampen og med lidt mere koldblodighed i slutminutterne, havde københavnerne da også hevet en snæver, men fortjent sejr i land.
Desværre skulle det ikke være sådan. Lyngby formåede endnu engang at "drille" et af topholdene, primært på fight og farlige kontraangreb.
Selvom F.C. København startede rigtig flot, var det et hurtigt kontrastød fra Lyngby, der gjorde, at Tobias Grahn allerede efter fem minutter kunne sparke bolden ind bag Thomas Myhre til 0-1.
Det rystede dog ikke FCK, der blev ved med at lægge et højt pres på banen, og Lyngby stod til tider med hele holdet på den første tredjedel af banen for at forsvare sig. Det medførte naturligvis, at pladsen blev trang, og det var svært at få en afslutning sendt afsted. Derfor var det farligste at sende Zuma eller Todi afsted med en lang stikning, hvilket blandt andet medførte en hel fri Zuma, der desværre skød lige på Per Fahlström i Lyngby-målet.
Generelt var Per Fahlström Lyngbys stærkeste mand. Flere gange i første halvleg blev han den store i mand-til-mand-dueller med Peter Christiansen, Zuma og Todi. Han var dog chanceløs, da Todi sendte et frispark på overliggeren!
Anden halvleg startede ligesom første: FCK lagde presset, og Lyngby koncentrerede sig om at forsvare og spille på kontrachancer.
Hjemmeholdets pres gav endelig pote efter 20 minutters spil, da Christian Poulsen sendte et indlæg ind over til Todi, der fik tæmmet bolden og prikket den i mål.
Kampen fortsatte herefter i samme stil. FCK pressede og pressede, mens Lyngby var afventende. I slutminutterne havde FCK 3-4 store chancer til at bringe sig foran, men både Poulsen, Pascal og Heine var uheldige med ikke at få bolden over stregen.
Uafgjort mod et fightende Lyngby-hold kan man ikke rigtig klage over, selv om en sejr til FCK overhovedet ikke havde været ufortjent. Vi ligger stadig lunt på en førsteplads, og kan selv afgøre mesterskabet i de sidste to runder.
Trods overvægt i spil og chancer, lykkedes det ikke de københavnske mesterskabsaspiranter at vinde alle tre point. Uanset hvordan man vender og drejer det, kan man ikke komme udenom, at FCK dominerede kampen og med lidt mere koldblodighed i slutminutterne, havde københavnerne da også hevet en snæver, men fortjent sejr i land.
Desværre skulle det ikke være sådan. Lyngby formåede endnu engang at "drille" et af topholdene, primært på fight og farlige kontraangreb.
Selvom F.C. København startede rigtig flot, var det et hurtigt kontrastød fra Lyngby, der gjorde, at Tobias Grahn allerede efter fem minutter kunne sparke bolden ind bag Thomas Myhre til 0-1.
Det rystede dog ikke FCK, der blev ved med at lægge et højt pres på banen, og Lyngby stod til tider med hele holdet på den første tredjedel af banen for at forsvare sig. Det medførte naturligvis, at pladsen blev trang, og det var svært at få en afslutning sendt afsted. Derfor var det farligste at sende Zuma eller Todi afsted med en lang stikning, hvilket blandt andet medførte en hel fri Zuma, der desværre skød lige på Per Fahlström i Lyngby-målet.
Generelt var Per Fahlström Lyngbys stærkeste mand. Flere gange i første halvleg blev han den store i mand-til-mand-dueller med Peter Christiansen, Zuma og Todi. Han var dog chanceløs, da Todi sendte et frispark på overliggeren!
Anden halvleg startede ligesom første: FCK lagde presset, og Lyngby koncentrerede sig om at forsvare og spille på kontrachancer.
Hjemmeholdets pres gav endelig pote efter 20 minutters spil, da Christian Poulsen sendte et indlæg ind over til Todi, der fik tæmmet bolden og prikket den i mål.
Kampen fortsatte herefter i samme stil. FCK pressede og pressede, mens Lyngby var afventende. I slutminutterne havde FCK 3-4 store chancer til at bringe sig foran, men både Poulsen, Pascal og Heine var uheldige med ikke at få bolden over stregen.
Uafgjort mod et fightende Lyngby-hold kan man ikke rigtig klage over, selv om en sejr til FCK overhovedet ikke havde været ufortjent. Vi ligger stadig lunt på en førsteplads, og kan selv afgøre mesterskabet i de sidste to runder.
