Jordan Larsson

Kampdag: FCK-Vejle

Kampdagsquiz - se svarene nederst i artiklen

1. Hvem scorede Vejles tre mål (på ca. ni minutter), da de senest slog F.C. København?
Alex Nørlund
Peter Graulund
Erik Bo Andersen

2. Hvilken af disse spillere har ikke spillet i både FCK og Vejle?
Thomas Thorninger
Bora Zivkovic
Christian Traoré

3. Da vi vandt 3-2 i Vejle i anden spillerunde, da scorede Diogo sejrsmål på straffe. Hvordan fik vi straffe?
Elias Achouri blev hægtet af Denis Kolinger
Kevin Diks blev revet i trøjen af Raul Albentosa
Oliver Prostgaard havde hånd på hånden i duel med Orri Óskarsson

4. Hvornår spillede David Khocholava sin seneste officielle FCK-kamp?
Den 5. marts hjemme mod OB
Den 2. april hjemme mod FC Nordsjælland
Den 21. maj hjemme mod AGF

5. Tre FCK-spillere har været på banen i alle vores 11 Superligakampe i sæsonen - hvor mange kan du huske/gætte?

David Khocholava
Khocholava fik comeback i tirsdagens Future Cup-kamp mod Midtjylland. Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Korte Superliga-facts

  • Vejle har denne sæson scoret dobbelt så mange mål i 2. halvleg (8) som i 1. halvleg (4). Vores er mere ligeligt fordelt: 10 i 1. halvleg, og 12 i 2. halvleg
  • Vores højeste xG (Expected Goals) denne Superligasæson var 3,2 i Vejle-kampen i august, som vi vandt 3-2.
  • Vejle har ikke slået hold, som p.t. ligger i Top 6 - og vi har ikke tabt til hold, som p.t. ligger i Bund 6.
  • Alle Vejles otte point er hentet mod hold fra Fyn/Sjælland, for de har tabt alle de fem kampe, de har spillet mod jyske hold. Vi har derimod ikke tabt til hold fra Fyn/Sjælland, men taget 13 point af 15 mulige mod dem.


>> Tilskuerinfo med åbningstider m.m.

Vores første kampe efter landskamppauser
Det er knap tre år siden, vi har tabt den første kamp lige efter en landskamppause. De seneste syv har givet fire sejre og tre uafgjorte, men alle var tætte og blev højest afgjort med et enkelt mål.

16.09.23 u 2-2 FC Nordsjælland
02.04.23 h 2-1 FC Nordsjælland
02.10.22 h 1-0 AGF
03.04.22 h 1-0 AaB
21.11.21 h 1-1 AGF
17.10.21 u 1-1 SønderjyskE
05.04.21 h 2-1 Randers FC
23.11.20 h 1-2 Randers FC

Andreas Cornelius
Vores seneste kamp efter en landskamppause var også den seneste, hvor Corner var i aktion. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Lørdagskampe kl. 17 - kun én de seneste ti år
Lørdag kl. 17 er ikke noget usædvanligt kickoff-tidspunkt i vores 31-årige Superliga-historie, men det er dog kun sket én gang de seneste ti år: den 23. juli 2016, hvor vi vandt 4-0 i Esbjerg.

Alle vores øvrige Superliga-kampe på lørdage kl. 17 lå i perioden 2002-13. Og vi har (uanset kickoff-tidspunktet) kun spillet to lørdagskampe mod Vejle gennem tiderne: udekampen i juli denne sæson samt og lørdag den 19. august 2006, hvor vi vandt 4-0, fire dage inden vi tog til Amsterdam og slog Ajax 2-0 i CL-playoff.

Vores seneste Vejle-kamp var også en lørdag, da vi vandt 3-2 i august. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Dato-flashback
For præcis fem år siden i dag mødte vi også Vejle og vandt 3-1 i Nørreskoven.

Det holdt dog hårdt, for vi kom bagud 0-1 på en Vejle-scoring i 34. minut, og først med knap 20 minutter igen vendte vi det til 2-1 på mål på to minutter af Dame N’Doye og Robert Skov, hvorefter Pieros Sotiriou slog sejren fast i 92. minut.

Det var i øvrigt femte kamp i træk, Robert Skov scorede i den vilde 18-19-sæson, hvor han endte med at slå Superligaens topscorer-rekord.
 

Målscorerne Skov, Pieros og N'Doye + Zeca. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Dommerne
Dommer: Jacob Karlsen
Linjedommere: Jesper Dahl og René Risum
Fjerdedommer: Sebastian Friis Aagerup
VAR & A-VAR: Michael Tykgaard og Jesper Nielsen

Det er Jacob Karlsens anden FCK-kamp, den første var hjemmekampen mod OB i august.

Kort og karantæner
Karantæne: Ingen
Karantænefare FCK: Ingen
Karantænefare VB: Saeid Ezatolahi og Denis Kolinger ved en advarsel til seks strafpoint

TV
Du kan se kampen på 6'eren og discovery+, der sender optakt fra kl. 16.00.

Svar på kampdagsquizzen
1. Erik Bo Andersen
2. Christian Traoré
3. Oliver Prostgaard havde hånd på hånden i duel med Orri Óskarsson
4. Den 2. april hjemme mod FC Nordsjælland
5. Rasmus Falk, Roony Bardghji og Jordan Larsson


(Kilder: fck.dk, nipserstat.dk, superstats.dk, OPTA/StatsPerform)