Spillerne hilsen på hinanden før Rangers-kampen i Parken i august 2023

Historietimen: Fire tidligere møder med Rangers FC

Tirsdag kl. 21.00 spiller vi den første af vinterens seks testkampe, og turen går til Glasgow og et møde med Rangers FC på deres hjemmebane, Ibrox Park.

Her har vi spillet en enkelt gang før, og dengang for lidt over 20 år siden var det alvor. Det gjaldt nemlig en plads i Champions League-gruppespillet, og efter to tætte kampe sikrede skotterne avancement, mens vi fortsatte i UEFA Cup.

Du kan se highlights fra de to kampe i vores app og på tv.fck.dk, og der er links her i artiklen, hvor du også kan du læse lidt om kampene samt om vores to træningskampe mod Rangers FC i Parken i 1996 og 2001.

1996

Vores første møde med Rangers FC var i sommeren 1996, hvor vi netop havde afsluttet TOTO Cup med en ærgerlig andenplads i gruppen efter Örebro, som i den sidste kamp vendte 0-2 til 3-2 ude mod Austria Wien og stjal førstepladsen på bedre målscore.

Det var vores sidste testkamp inden sæsonpremieren i Hvidovre, hvorimod skotterne først lige var begyndt på deres pre-season med en Danmarksturne, der også omfattede kampe mod AaB og Fremad Amager.

FCK kampprogram
Vores nye cheftræner Kim Brink på forsiden af det trykte kampprogram.


7.059 tilskuere så et Rangers-hold uden bl.a. Paul Gascoigne, som endnu ikke var i form efter sin bryllupsrejse, samt nyindkøbte Jörg Alberts fra HSV, men Brian Laudrup var med og delte spilletiden med Erik Bo Andersen, som afløste ham efter pausen.

Vi var uden Martin Johansen, som alligevel også havde karantæne i den første Superligakamp, og Jacob Svinggaard var ikke spilleberettiget endnu, da han afventede en tysk arbejdsretssag med sin hidtidige klub, Fortuna Köln.

Vi dominerede især de første 20 minutter, hvor vores nye angriber, Mate Sestan, scorede kampens eneste mål efter ti minutter. Kroaten gik desværre bort sidste år i en alder af kun 52 år.

Hans mål faldt i øvrigt efter et frispark henholdsvis hovedstød fra to andre nye højt profilerede spillere, Bjarne Goldbæk og Henrik Larsen.

>> Se sæsonens til- og afgange

Som kampen skred frem, kom Rangers bedre med, og begge hold havde chancer til flere mål, men det blev ved 1-0 – tættest på endnu en scoring var indskiftede Lars Højer med et drøn på overliggeren i sidste minut.

Skotterne vandt turneens to øvrige kampe med 3-2 over AaB og 9-1 mod Fremad Amager.

Matchfacts
Tirsdag den 23. juli 1996, kl. 19.00 i Parken. Træningskamp.
F.C. KØBENHAVN-RANGERS FC (Skotland) 1-0 (1-0)
9: 1-0 Mate Sestan
7.059 tilskuere. Dommer: Jørn West Larsen

Antti Niemi – Thomas Schønnemann, Martin Nielsen, Morten Falch – Martin Birn, Bjarne Goldbæk, Jesper Sørensen, Henrik Larsen, Iørn Uldbjerg – Morten Nielsen, Mate Sestan

Reserver: Karim Zaza, Michael Mio Nielsen, Lars Højer, Carsten Hallum, Claus Nielsen (FCK-udskiftningerne kendes ikke)

Rangers FC: 15 Stephen Wright – 2 Alec Cleland, 3 John Brown, 4 Richard Gough, 5 Gordan Petric, 6 Joachim Björklund, 7 Gordon Durie, 8 Barry Ferguson, 9 Charlie Miller (68.: 14 Ally McCoist), 10 Stuart McCall, 11 Brian Laudrup (68.: 17 Erik Bo Andersen)

Ikke benyttet: 1 Andy Goram, 12 Ian Durrant, 13 Theo Snelders, 16 Derek McInnes, 18 Greg Shields

- - - - -

2001

Igen var det vores sidste testkamp inden sæsonpremieren, og hele 10.484 tilskuere fandt vej til Parken. Et fint fremmøde, men for første gang i alt for mange år stillede vi også som forsvarende mestre.

Kent Karlsson afløste et par uge før Roy Hodgson, da han valgte at rejse til Udinese, og han måtte undvære Zuma og Todi i angrebet, som i stedet udgjordes af Pascal Simpson samt nyindkøbte Carsten Fredgaard. Konkurrencen på holdet var også skærpet med indkøb af Thomas Røll og Morten Bisgaard samt den svenske keeper Magnus Kihlstedt.

>> Se sæsonens til- og afgange

Peter Christiansen
Peter Christiansen i duel med Fernando Ricksen. Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


De to mål faldt med to minutters mellemrum efter en halv times tid – først blev Rangers’ nyindkøbte tysker, Christian Nerlinger, sat godt op af en anden ny spiller, Russell Lapaty, og bankede bolden op i målhjørnet forbi en chanceløs Magnus Kihlstedt.

To minutter efter steg Thomas Røll til vejrs i feltet og headede et frispark fra Thomas Thorninger over i det lange hjørne til 1-1.

Thomas Røll
Målscorer Thomas Røll. Lars Rønbøg, Getty Images


Der blev gået til den i duellerne, og kort efter pausen måtte Tore André Flo udgå med en blodnæse efter et sammenstød med Heine Fernandez’ albue, men vi fik ikke flere mål i Parken – og vi fik heller ikke den 23-årige Rangers-reserve Jesper Christiansen på banen. Han fik kun en håndfuld kampe i sine tre år i Glasgow, men heldigvis fik vi senere glæde af ham i 210 kampe fra 2005-10.

Matchfacts
Søndag den 15. juli 2001, kl. 15.00 i Parken. Træningskamp.
F.C. KØBENHAVN-RANGERS  FC (Skotland) 1-1 (1-1)
30.: 0-1 Christian Nerlinger
32.: 1-1 Thomas Røll
10.484 tilskuere. Dommer: Kim Milton Nielsen
Advarsel: Christian Poulsen, F.C. København.

F.C. København: 1 Magnus Kihlstedt – 2 Thomas Rytter, 16 Jacob Laursen (68.: 3 Diego Tur), 5 Kim Madsen (52.: 4 Bo Svensson), 7 Niclas Jensen – 22 Christian Lønstrup (77.: 8 Donatas Vencevicius), 9 Thomas Røll (60.: 17 Michael Mio Nielsen), 6 Christian Poulsen, 14 Thomas Thorninger (60.: 15 Peter Christiansen) – 18 Carsten Fredgaard (77.: 21 Morten Bisgaard), 19 Pascal Simpson (46.: 11 Heine Fernandez).

Ikke benyttet: 31 Rune Pedersen

Rangers FC: 1 Stefan Klos – 3 Craig Moore (86.: 25 Tony Vidmar), 15 Bert Kontermann, 4 Lorenzo Amoruso – 2 Fernando Ricksen, 12 Claudio Reyna, 8 Christian Nerlinger, 5 Artur Numan – 9 Tore André Flo (49.: 23 Kenny Miller), 20 Russell Lapaty (72.: 11 Neil McCann), 7 Claudio Caniggia (60.: 10 Michael Mols).

Ikke benyttet: 14 Ronald de Boer, 17 Andrei Kanchelskis, 18 Billy Dodds, 19 Scott Wilson, 21 Maurice Ross, 24 Allan Johnston og 16 Jesper Christiansen.

- - - - -

2003

Efter at have elimineret maltesiske Sliema Wanderers med sammenlagt 10-1 skulle vi for første gang møde et skotsk hold i de europæiske turneringer i den afgørende kval.runde om en plads i Champions League-gruppespillet.

Skotterne vandt sæsonen inden The Treble (ligaen, pokalen og ligapokalen), men røg skuffende ud af UEFA Cup i 1. runde til tjekkiske Viktoria Zizkov, og det skulle der rettes op på.

”Vi skal spille op til vores bedste, for Copenhagen er et godt, homogent hold, der samtidig har nogle gode individualister, men jeg tror på vores egne evner,” sagde Rangers-manager Alex McLeish på pressemødet dagen før det første opgør på Ibrox Park.

Ca. 350 FCK-fans tog turen til Glasgow for at støtte Hans Backes udvalgte tropper, som stort set var de samme som sæsonen før.

FCK-fans i Glasgow
Foto: Birger Vogelius

Kort før Rangers-kampene lejede vi dog Sebastian Svärd i Arsenal samt hentede Álvaro Santos i Helsingborgs IF, men brasilianeren var endnu ikke i kamptræning og havde også lidt problemer med baglåret.

Vi måtte bl.a. også undværede skadede Tomas Antonelius, Peter Christiansen, Christian Lønstrup, Martin Bergvold og Jörgen Pettersson, men havde heldigvis en bred og stærk trup.

>> Se sæsonens til- og afgange

Vi fik et fremragende resultat med fra det skotske, selv om Peter Løvenkrands bragte Rangers foran efter bare otte minutter, da Balász Rabóczki ikke fik fat i en skotsk dødbold ude fra siden. Men vi kom godt med i løbet af 1. halvleg, og Zuma var et par gange tæt på at udligne.

Det lykkedes i stedet fem minutter efter pausen, da et langskud fra Hjalte Nørregaard blev rettet af uden for feltet, hvor Todi Jónsson opsnappede bolden og sparkede den hårdt og fladt ind ved stolpen.

Foto: Birger Vogelius


En helt fortjent udligning, som holdt kampen ud efter en fornem arbejdsindsats, som gav grundlag for berettiget optimisme inden returkampen i parken.

”En fremragende holdpræstation,” sagde Hjalte Nørregaard. ”Vi kæmper os tilbage efter en dårlig start, og Rangers satsede ikke rigtig. 1-1 er udmærket for nu skal de score i PARKEN, og det kommer vi til at udnytte.

Indskiftede Peter Møller fremhævede vores stærke fysik: ”For mig kommer det faktisk ikke som den store overraskelse, for vi havde gjort vores hjemmearbejde godt. Vi er fysisk bedre, og det bliver også en fordel i returkampen.”

>> Highlights

Matchfacts
Onsdag den 13. august 2003, kl. 19.45 på Ibrox Stadium, Glasgow. Champions League-kvalifikation, 3. runde, 1. kamp
RANGERS FC (Skotland)-F.C. KØBENHAVN 1-1 (1-0)
8.: 1-0 Peter Løvenkrands
50.: 1-1 Todi Jónsson
47.401 tilskuere. Dommer: Manuel Enrique Mejuto Gonzales, Spanien
Advarsler: Barry Ferguson, Rangers FC, og Thomas Røll, F.C. København

Rangers FC: 1 Stefan Klos – 21 Maurice Ross (59.: 20 Nunu Capucho), 3 Craig Moore, 15 Zurab Khizanishvili, 18 Michael Ball – 2 Fernando Ricksen, 6 Barry Ferguson, 23 Mikel Arteta, 26 Peter Løvenkrands – 14 Ronald de Boer (70.: 19 Steven Thompson), 10 Michael Mols.

Ikke benyttet: 22 Allan McGregor, 8 Christian Nerlinger, 12 Robert Malcolm, 16 Paolo Vanoli, 25 Henning Berg.

F.C. København: 18 Balász Rabóczki – 17 Ole Tobiasen, 4 Bo Svensson, 5 Martin Albrechtsen, 3 Urmas Rooba – 25 Hjalte Nørregaard, 7 Erik Mykland, 8 Peter Nielsen, 9 Thomas Røll – 10 Sibusiso Zuma, 12 Todi Jónsson (75.: 32 Peter Møller).

Ikke benyttet: 1 Magnus Kihlstedt, 14 Bora Zivkovic, 21 Morten Bisgaard, 22 Sebastian Svärd, 24 Christian Traoré, 27 Jesper Bech.

- - - - -

FCK-Rangers FC billet
Foto: Torkil Fosdal, FCK Media


Vi fik en perfekt optakt til returkampen med en Derby-sejr i Brøndby på et mål af Jörgen Pettersson midt i 2. halvleg, og Parken var proppet med 35.519 tilskuere til kampen, hvor vi med en sejr – eller bare 0-0 – kunne komme i det forjættede Champions League-gruppespil.

Spillerne går på banen
Foto: Lars Rønbøg, Getty Images


Rangers FC havde Sean Connery på plads i VIP-afsnittet, men vi toppede den med en anden legende, da vi kørte et flygel ind til Bent Fabricius-Bjerre foran Nedre C. Og det var ikke for at den 78-årige "Bent Fabric" skulle spille James Bond-temaet, men vist snarere sit nye hit, Jukebox - eller var det "Forelsket i København"?

Bent Fabricius-Bjerre
Foto: Birger Vogelius


Efter en udmærket københavnsk 1. halvleg tog skotterne teten på et straffespark syv minutter efter pausen. Balász Rabóczki gav en farlig returbold på et skotsk frispark, og Urmas Rooba begik straffe mod Michael Mols, som spanske Mikael Arteta udnyttede sikkert.

Det slog os ud af stilen for en stund, og Shota Arveladze var tæt på at knuse drømmen helt, men missede en stor chance til 2-0. I stedet kæmpede vi os tilbage i kampen, og midt i halvlegen debuterede Álvaro Santos, da han kom ind sammen med Jörgen Pettersson for Mykland og Todi.

Todi Jónsson, Álvaro Santos og Jörgen Pettersson
Foto: Birger Vogelius


Brasilianeren misbrugte en stor mulighed for at udligne, men tændte håbet i 82. minut, da han kastede sig frem og headede bolden i mål, efter at Peter Møller havde snittet et indlæg videre.

Dermed var vi klar til forlænget spilletid (efter ”Silver Goal” reglen) – hvis ikke det havde været fordi koncentrationen svigtede i 87. minut, så Arveladze kunne sikre skotterne en 2-1-sejr.

Skuffelsen var ubeskrivelig – men vi havde igen vist, at vi kunne spille lige op med store hold i Europa (fx Chelsea, Lazio, Ajax, Dortmund), og livet gik videre. Før eller siden skulle de nok lykkes at komme i dét gruppespil…

>> Highlights

>> Læs kampprogrammet

>> Otte siders specialtillæg om kampen

>> FCK-podcast med fokus på Rangers-kampen


Matchfacts
Onsdag den 27. august 2003, kl. 20.05 i Parken. Champions League kvalifikation, 3. runde, 2. kamp
F.C. KØBENHAVN-RANGERS FC (Skotland) 1-2 (0-0)
52.: 0-1 Mikel Arteta, straffe
83.: 1-1 Álvaro Santos
87.: 1-2 Shota Arveladze
35.519 tilskuere. Dommer: Zeljko Siric, Kroatien
Advarsler: Sibusiso Zuma, Thomas Røll, Urmas Rooba og Hjalte Nørregaard, F.C. København, samt Zurab Khizanishvili, Fernando Ricksen og Shota Arveladze, Rangers FC

F.C. København: 18 Balász Rabóczki – 17 Ole Tobiasen (76.: 32 Peter Møller), 4 Bo Svensson, 5 Martin Albrechtsen, 3 Urmas Rooba – 25 Hjalte Nørregaard, 7 Erik Mykland (65.: 11 Jörgen Pettersson), 8 Peter Nielsen, 9 Thomas Røll – 10 Sibusiso Zuma, 12 Todi Jónsson (65.: 18 Álvaro Santos)

Ikke benyttet: 1 Magnus Kihlstedt, 14 Bora Zivkovic, 15 Peter Christiansen, 22 Sebastian Svärd.

Rangers FC: 1 Stefan Klos – 2 Fernando Ricksen, 25 Henning Berg (72.: 12 Robert Malcolm), 15 Zurab Khizanishvili, 18 Michael Ball – 14 Ronald de Boer (75.: 16 Paolo Vanoli), 6 Barry Ferguson, 23 Mikel Arteta, 8 Christian Nerlinger – 10 Michael Mols (61.: 19 Steven Thompson), 7 Shota Arveladze.

Ikke benyttet: 22 Allan McGregor, 20 Nuno Capucho, 21 Maurice Ross, 27 Stephen Hughes.